Endelig kom min første skoledag! Fantastisk, utrolig,
spændende, interessant, surrealistisk hvor-var-det-specielt,
skete-det-virkelig, mega fed oplevelse! Der er både godt og dårligt at
fortælle. Hvad siger i til, at vi starter med det dårlige og gemmer det bedste
til sidst?
Fysiktime eller
glotime?
Spansk. Det går bedre og bedre, og jeg forstår mere for hver
dag. I dag formåede jeg endda at have en laaang samtale med min
abuelo(bedstefar) om krig, USA som stormagt og mange andre emner med svære ord
og komplicerede forklaringer. Han stod for det meste(90 procent) af snakkeriet,
men jeg forstod det hele… sådan da.
Sådan gik det dog ikke i skolen. Lærerne snakker alt for
hurtigt med svære ord og om emner, jeg ikke kender til, så i løber af
teknologi- og computertimen, geografi og fysik måtte jeg sidde og glo, mens de
andre tog notater. Til gengæld har jeg den perfekte undskyldning for, hvorfor
jeg ikke kan lave mine lektier! ;) Selvfølgelig lærer jeg spansk inden så længe
og på trods af et par hårde slag af det spanske i skolen, skal jeg nok holde
hovedet højt og fortsætte med at lære hver eneste dag.
Nu videre til det sjove!
Hvis skolen var
Paris, ville jeg være Eiffeltårnet
Jeg ankom tidligt klokken syv mandag morgen uden den
fjerneste ide om hvilken klasse, jeg skulle være i eller hvilke timer, jeg
skulle have. Derfor blev jeg en smule panikslagen, da den ældste halvdel af
skolens elever(secundaria) placerede sig i rækker i skolegården. Jeg blev
stående ved siden af viceskoleinspektøren, mens det argentinske flag blev hejst
med en gammeldags melodi i baggrunden. Siden det er en katolsk skole, skulle
eleverne da lige høre Herrens ord, inden de gik til time, men de skulle da også
præsenteres for deres nye skolekammerat. Alle. Øjne. På. Mig.
Sådan fortsatte det også i begge frikvarterer. Jeg ville
bøje mig ned for at binde mit snørebånd for derefter at rejse mig og blive mødt
af utallige stirrende blikke. Selvfølgelig er de bare nysgerrige, og alle er så
venlige og imødekommende. I sidste time blev jeg inviteret ind i en af
klasserne over mig, hvor de satte sig i en cirkel omkring mig og kastede det
ene spørgsmål i hovedet på mig efter det andet. Spørgsmål lige fra ”How is the
weather in Denmark?” til ”Do you like rock music?” Med spørgsmålene kom også
invitationer til fester og engelsksamtaler på et lokalt engelskinstitut,
anmodninger om brugernavne på de sociale medier og et par selfies. Jeg mødte
også gode venner af min værtssøster Melina, der lige nu er på udveksling til
Letland.
Anden skoledag, da klokken ringede til det første
frikvarter, råbte en gruppe komplet fremmede piger efter mig og bad mig om at
holde frikvarter med dem, hvor det igen væltede ind med spørgsmål og
invitationer til en klasserejse, der endnu ikke er planlagt.
Naturligvis tager jeg al den nysgerrighed og opmærksomhed
med et smil, og det er så dejligt, at de er så imødekommende, men det er også
meget overvældende. Jeg har ikke engang været her i en uge, og jeg har allerede
flere planer, end jeg kan overskue. Men hey: Det er så skønt! Jeg er så glad
her, jeg stortrives, og min værtsfamilie er så dejlig.
School uniform is the
new black
Jeg har endnu ingen billeder af min herlige skoleuniform -
at hive kameraet frem, når man skal op klokken seks og møde klokken syv, er
ikke det første, man tænker på – men indtil de kommer, kan jeg give en lille
beskrivelse:
Der er en mørkeblå nederdel med hvid skjorte og blåt slips,
hvide sokker der ikke må være ankelsokker, sorte sko(man må dog selv vælge
hvilken slags) og blå joggingbukser med matchende T-shirt og sweater. Meget
traditionel, meget nydelig. Selvom jeg foretrækker at gå i mit eget tøj, er det
rart ikke at skulle bruge tid på at vælge hvilket tøj, man skal have på om morgenen.
Epilog
Hver dag er en oplevelse, og jeg har simpelthen ikke tiden
til at fortælle jer det hele, så jeg håber, at denne lille skolegodbid er god
nok for jer. Inden jeg siger farvel, kan jeg hurtigt tilføje, at kold mate
giver dig mavekramper, og jeg har fået 44 myggestik på benene(jeg har talt).
Det var alt for nu – håber alt er vel i Danmark.
Hasta luego!
No comments:
Post a Comment