Wednesday, 27 August 2014

Første skoledag

Endelig kom min første skoledag! Fantastisk, utrolig, spændende, interessant, surrealistisk hvor-var-det-specielt, skete-det-virkelig, mega fed oplevelse! Der er både godt og dårligt at fortælle. Hvad siger i til, at vi starter med det dårlige og gemmer det bedste til sidst?

Fysiktime eller glotime?

Spansk. Det går bedre og bedre, og jeg forstår mere for hver dag. I dag formåede jeg endda at have en laaang samtale med min abuelo(bedstefar) om krig, USA som stormagt og mange andre emner med svære ord og komplicerede forklaringer. Han stod for det meste(90 procent) af snakkeriet, men jeg forstod det hele… sådan da.
Sådan gik det dog ikke i skolen. Lærerne snakker alt for hurtigt med svære ord og om emner, jeg ikke kender til, så i løber af teknologi- og computertimen, geografi og fysik måtte jeg sidde og glo, mens de andre tog notater. Til gengæld har jeg den perfekte undskyldning for, hvorfor jeg ikke kan lave mine lektier! ;) Selvfølgelig lærer jeg spansk inden så længe og på trods af et par hårde slag af det spanske i skolen, skal jeg nok holde hovedet højt og fortsætte med at lære hver eneste dag.
Nu videre til det sjove!

Hvis skolen var Paris, ville jeg være Eiffeltårnet

Jeg ankom tidligt klokken syv mandag morgen uden den fjerneste ide om hvilken klasse, jeg skulle være i eller hvilke timer, jeg skulle have. Derfor blev jeg en smule panikslagen, da den ældste halvdel af skolens elever(secundaria) placerede sig i rækker i skolegården. Jeg blev stående ved siden af viceskoleinspektøren, mens det argentinske flag blev hejst med en gammeldags melodi i baggrunden. Siden det er en katolsk skole, skulle eleverne da lige høre Herrens ord, inden de gik til time, men de skulle da også præsenteres for deres nye skolekammerat. Alle. Øjne. På. Mig.
Sådan fortsatte det også i begge frikvarterer. Jeg ville bøje mig ned for at binde mit snørebånd for derefter at rejse mig og blive mødt af utallige stirrende blikke. Selvfølgelig er de bare nysgerrige, og alle er så venlige og imødekommende. I sidste time blev jeg inviteret ind i en af klasserne over mig, hvor de satte sig i en cirkel omkring mig og kastede det ene spørgsmål i hovedet på mig efter det andet. Spørgsmål lige fra ”How is the weather in Denmark?” til ”Do you like rock music?” Med spørgsmålene kom også invitationer til fester og engelsksamtaler på et lokalt engelskinstitut, anmodninger om brugernavne på de sociale medier og et par selfies. Jeg mødte også gode venner af min værtssøster Melina, der lige nu er på udveksling til Letland.
Anden skoledag, da klokken ringede til det første frikvarter, råbte en gruppe komplet fremmede piger efter mig og bad mig om at holde frikvarter med dem, hvor det igen væltede ind med spørgsmål og invitationer til en klasserejse, der endnu ikke er planlagt.

Naturligvis tager jeg al den nysgerrighed og opmærksomhed med et smil, og det er så dejligt, at de er så imødekommende, men det er også meget overvældende. Jeg har ikke engang været her i en uge, og jeg har allerede flere planer, end jeg kan overskue. Men hey: Det er så skønt! Jeg er så glad her, jeg stortrives, og min værtsfamilie er så dejlig.

School uniform is the new black

Jeg har endnu ingen billeder af min herlige skoleuniform - at hive kameraet frem, når man skal op klokken seks og møde klokken syv, er ikke det første, man tænker på – men indtil de kommer, kan jeg give en lille beskrivelse:
Der er en mørkeblå nederdel med hvid skjorte og blåt slips, hvide sokker der ikke må være ankelsokker, sorte sko(man må dog selv vælge hvilken slags) og blå joggingbukser med matchende T-shirt og sweater. Meget traditionel, meget nydelig. Selvom jeg foretrækker at gå i mit eget tøj, er det rart ikke at skulle bruge tid på at vælge hvilket tøj, man skal have på om morgenen.

Epilog

Hver dag er en oplevelse, og jeg har simpelthen ikke tiden til at fortælle jer det hele, så jeg håber, at denne lille skolegodbid er god nok for jer. Inden jeg siger farvel, kan jeg hurtigt tilføje, at kold mate giver dig mavekramper, og jeg har fået 44 myggestik på benene(jeg har talt). Det var alt for nu – håber alt er vel i Danmark.


Hasta luego!

No comments:

Post a Comment