Hvis du er en udvekslingsstudent, kender du disse

Udvekslingsoplevelsen er unik for hver eneste udvekslingsstudent, men alligevel oplever mange af os dog det samme, og dette indlæg handler om netop, hvad alle udvekslingsstudenter, der som mig ikke kan deres værtlands sprog og skal bo på den anden side af ækvator, kommer ud for.
Jeg håber, dette lille indlæg vil give her en ide om, hvordan udvekslingsling både giver en nogle af de bedste oplevelser samt frustrerende øjeblikke, og siden jeg har syv uforglemmelige måneder tilbage i dette smukke land, vil jeg give jer syv ting. Enjoy!

Nr. 1 Skype

Stort kredit til min gamle dansklærer og andre, der var udvekslingsstudenter før skype. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville klare mig uden, men at kunne skype med min familie og venner i Danmark kan gøre mine fede, oplevelsesrige weekender en smule bedre, når man kan dele sine historier og se det lykkelige smil, når videoen virker og ens forældre ser dit ansigt for første gang i flere uger. 

En forhindring skype ikke har superkræfter til at overvinde er dog tidsforskellen, og ikke bare kan det være utrolig forvirrende at aftale et tidspunkt("!2.00 min eller din tid?"), men tit har jeg tid om aftenen, men der sover alle i danske hoveder jo. 

Nr. 2 Sæsonerne

Det her er ligeså meget blær, som det er information, men siden jeg jo er på den anden side af ækvator, har sæsonerne byttet om, og mens i er i slutningen af efteråret og kigger vinteren i øjnene, har foråret her stadig lidt tid igen, og så skifter vi til sommer den 21. december. 

Giv lige dette en tanke: På lidt over et år får jeg tre somre!

Nr. 3 Snakke et fremmed sprog(spansk)

Inden jeg tog afsted, ville jeg naturligvis gerne kunne snakke en smule spansk, så jeg fik anskaffet mig et par spanskbøger og downloaded en app eller to. Hvad jeg så opdagede, da jeg ankom til Argentina var, at ikke i mange tilfælde hjalp et køkkens ordforåd eller farvernes spanske navne mig ikke rigtig. 

Så har jeg også haft situationer, der heldigvis ikke sker længere, hvor jeg stolt stiller et grammatisk korrekt spørgsmål, og så forstår jeg overhoved ikke svaret. 

En positiv ting er dog, at du mestrer det forstående nik og høflige smil! 

Nr. 4 Jokes

Så du sidder ved et frokostbord, og folk siger ord, der lyder som alle de andre ord, der er blevet sagt hele dagen, men forskellen er, at denne gang begynder alle at grine. Jokes er uden tvivl noget af det sværeste at forstå sammen med, hvad fysiklæren siger. Humor er meget forskelligt fra land til land, og jokes er normalt fyldt med slang, så jeg holder mig til sjove historier og snakke dårligt spansk, så folk griner. Ingen mobning for det er altså bare sjovt, når jeg siger, jeg leder efter en skuldertaske, når jeg egentlig leder efter en pengeautomat. 

Nr. 5 Engelsk er fascinerende

Nu tager jeg en sydamerikansk vinkel og snakker om engelsk, for det er vist ikke nogen hemmelighed, at engelsk ikke er et så talt sprog her. Ganske vist underviser de det i deres skoler, og jeg har mødt flere, der taler fremragende engelsk, men størstedelen kan ikke sige meget mere end "Hi!" og "How are you?" Derfor er mange her fascineret af mit flydende engelsk.
Lad mig give tre eksempler:
1. En dag i skolen sad jeg med en veninde i frikvateret og snakkede engelsk. Hun går på et insitut og snakker perfekt engelsk, så snakken flød, men pludselig stoppede min veninde med at tale, da en af skolens lærere smuglyttede på vores samtale. Ikke fordi hun kunne forstå et ord af, hvad vi sagde, men fordi hun syntes, det var interessant, hvordan vi kunne kommunikere igennem engelsk, da vi begge havde to forskellige modersmål.
2. Den samme veninde var en dag sit hus og skrev med mig, hvor hendes far overså det og spurgte, om hun skrev med mig, da han havde mødt mig et par gange før og vidste, at jeg snakkede engelsk. Han synes, det er ret sejt.
3. En dag bad en af mine andre veninder mig om at sende en lydoptagelse til hende af mig, der snakker engelsk, da hun en dag havde afspillet en optagelse indspillet af mig(på en app der hedder WhatsApp, hvor man både kan skrive beskeder og sende lydoptagelser), og hendes far havde hørt den. Af en eller anden grund kan han rigtig godt lide at høre mig snakke engelsk.
Så lær noget engelsk!

Nr. 6 Mælk

Jeg tror,  det her er et problem, mange rejsende danskere kæmper med. De har naturligvis mælk her i Argentina, men det er proppet med fedt og smager mere af fløde end af mælk. Så galt er det faktisk ikke at undvære lakrids og frikadeller, og selvom jeg dog savner rugbrød, morgendug og vejr til en fed jakke, glæder jeg mig mest til at drikke et frisk, koldt glas mælk!

Nr. 7 Skal vi ikke slutte af lidt dybt og corny?

Om 7 måneder siger jeg farvel til min elskede familie og bedste venner for at tage hjem til min elskede familie og bedste venner.

En top 5

Min første ide var at lave en liste over de 5 bedste ting ved Argentina, men siden Argentina er så stort et land, tænkte jeg, at jeg hellere må lave de 5 bedste ting ved min provins Misiones, en af de mindste af Argentinas 23 provinser. Misiones ikke er meget mindre end Danmark. Nu er Danmark jo også et lille land, så lad mig give jer en bedre ide om, hvor stort landet er: Buenos Aires, provinsen, er ca. lige så stor som Tyskland. Jep.
Nu hvor i kan sige, at i har lært noget i dag(Argentina er mega stort), fortsætter vi til listen, og lad os starte med nr. 5, så der bliver opbygget lidt spænding.

Nr. 5 Passionen

Det er ikke nogen hemmelig, at Argentina er glad for fodbold, men det kom stadig bag på mig, hvordan alle ser fodbold. Der er uden tvivl mange, der ikke følger meget med i den nationale liga, men deres hjerter er stadig knuste efter afslutningen af dette år verdensmesterskab. Flere gange har jeg fortalt om, hvordan jeg var i Tyskland under  finalen i Köln med det argentinske flag på ryggen som kappe og matchende kasket, og den historie er bogstaveligt blevet modtaget med klapsalver hver gang. 

Samtidig elsker de deres land. De ved, at der er flere problemer at løse, men de elsker det. For ikke så lang tid siden blev det argentinske flag smidt op på en scene under en berømt artists koncert, hvor artisten sparkede det ned fra scenen, og argentinerne var vrede! Forståeligt nok men vi kan vist hurtigt blive enige om, at hvis det havde været en dansk flag, ville der ikke være en stor reaktion, hvis der overhovedet ville være en.

Nr. 4 Tordenvejret

Denne ting lyder nok som en lidt spøjs en, men jeg har en forklaring. Selvom vi danskere mærker nok til kulde og regnvejr, der varer i dagevis, oplever vi ikke meget tordenvejr. Hvis vi en dag skulle høre en smule torden og se et par lysglimt, ville det uden tvivl være et nationalt samtaleemne på skolerne og arbejdspladserne den følgende dag. 

Lidt over tre måneder har jeg været i Argentina nu, og jeg har ikke tal på, hvor mange tordenvejr jeg har oplevet(vi har stadig flere dage med brændende sol, hvor man vil kunne lave spejlæg på fortovene), og det er ikke som vores tøsetordenvejr. Vi snakker regn, der larmer mere end Peter og Jens Christian ved middagsbordet, strømafbrydelser, der følger med lynene, men lynene lyser til gengæld husene op igennem vinduerne, og tordenbragene lyder som bomber. Jeg elsker det! Selvom jeg nyder livet under palmerne udenfor med en alt for høj luftfugtighed, nyder jeg de stunder, hvor jeg kan være indenfor med en kop kaffe, hygge med mine søskende og for en stund ikke føle, at jeg er i en ovn. Generelt har jeg en svaghed for regnvejr og torden, og den ekstreme størrelse af de to ting her gør, at tordenvejr er nr. 4 på min liste.

Nr. 3 Naturen

Som en beboer af flade, fladere og fladeste Danmark, er det ikke det sværeste at begejstre mig med smuk natur, men Misiones når nye højder og leger med de store drenge som Brasiliens nationalpark Chapada Diamantina og de franske alper. Åbenbart siger et billede mere end tusind ord, men da jeg har en kærlighed for ord, vil jeg gøre mit bedste for at beskrive, hvordan det ser ud:

Msiones er kendt for sin røde jord, men for mig er Misiones grøn. Kører du på de øde motorveje i provinsen, har du udsigt over et hav af grønne træer med gigantiske kroner og palmer. I min by er der ikke mange høje bygninger, og når jeg sidder på tredje sal i skolen og kigger ud af vinduerne, kan jeg se de store trækroner, der skjuler husene, og jeg føler, at jeg i en jungle.

Jeg synes også, det er værd at nævne, at solnedgangene her er ualmindelig smukke. Uden en eneste dråbe overdrivelse var bunden af himlen glødende guld en aften.

Nr. 2 Spontaniteten

Man kan vist roligt sige, at Danmark er et meget organiseret og punktligt land. Når man skal til fodbold klokken halv fem, er man der fem minutter før. Her har jeg fodbold klokken otte, og træningen begynder normalt tyve minutter over eller halv ni. I
Danmark lægger man planer for weekenden. Lørdag skal vi hjem til bedsteforældrene til frokost. Derefter køber vi ind til en middag, vi skal have med to gamle venner om aftenen, og bagefter er vi trætte og skal slappe af. Fornyligt en fredag spurgte jeg mine forældre, om vi havde nogle planer i weekenden. Det havde vi ikke rigtig, og så vågnede jeg op søndag morgen klokken ti og skulle skynde mig at klæde mig på, da vi skulle spise frokost hos mine bedsteforældre. Da vi havde spist, tog vi ud til deres kvægfarm bare et hurtigt smut for at se, hvordan det gik med et byggeprojekt, og vi endte med at blive der i flere timer. Bagefter havde vi åbenbart middagsplaner med en ven, og da vi var færdige med at spise, og klokken snart var ti, var jeg sikker på, at vi var på vej hjem, meeeen vi skulle da lige have en øl hos vennens hus inden. 

Hvad jeg prøver at sige er, at selvom det er træls, at spontaniteten her i Argentina er skyld i meget ventetid for en dansker som mig, er det en spændende følelse, at hver dag kan være anderledes end planlagt og skifte retning hvert øjeblik. 

Nr. 1 Folket

Vi danskere er ikke så gale, men vi kan ikke konkurrere med argentinerne, når det gælder åbenhed, imødekommenhed og nysgerrighed. Først og fremmest kindkysser de, når de møder nye mennesker. Selvom det stadig er lidt spøjst for mig, når jeg hilser på voksne mænd, er det nu en sjovere måde at hilse nye folk på end håndtryk.
Det er ærlig talt svært at beskrive, hvordan eleverne på min skole for eksempel spørger løs omkring mit liv og mit land. Til den dag i dag er flere stadig nysgerrige, selvom jeg har gået rundt på gangene i den skole i tre måneder, og når vi er ude til familiefrokoster eller frokoster med venner, keder jeg mig bestemt ikke. Folk snakker til mig, som er jeg en gammel ven, de vil indhente tabt tid med, og alle er tålmodige med mit spanske.
Argentinerne er bare dejlige mennesker!

3 måneder!

Jeg synes en passende måde at fejre mine 3 måneder i Argentina er, at give jer en lille opdatering på mit argentinske eventyr.
Jeg kan vel starte ud med at sige, at jeg har det fantastisk, som jeg plejer, og selvom alting er så godt her, bliver det alligevel en smule bedre for hver dag. Jeg bliver tættere med min familie, tættere med mine venner, jeg lærer mere spansk, og ifølge en af min veninder, er jeg blevet mere argentinsk. Jeg tror hun har ret, for jeg har drukket uhyggelig lidt kaffe på det sidste og udskiftet det med mate eller tereré. Samtidig slapper min indre kontrolfreak mere af, så i stedet for at komme fem minutter før tid, kommer jeg i sidste øjeblik. Den slapper af, men den er ikke på ferie.

Skolearbejde? Please, jeg er jo udvekslingsstudenten

Vi fortsætter til, hvad jeg har lavet den sidste tid, hvilket helt sikkert indebærer skolearbejde. Den første måned af mit udvekslingsophold var den lettelse skolemåned i mit liv, men nu hvor det spanske er en ting, jeg begynder at kunne finde ud af, skal jeg lave flere lektier og deltage i andre prøver end engelsk. Det går nu også fint. Jeg fik et dejligt 8-tal(på en  skala fra 1 - 10, hvor 10 er det bedste) for en biologiopgave, og så får jeg et par prøver tilbage i næste uge.
Apropos skole har vi netop haft en 'expo' på min skole, hvor hver klasse havde en eller flere stande nogle med varer, andre med viden afhængig af, hvad deres studieretninger er. Da min klasse har den humaniske retning, havde vi emnet førstehjælp, mens andre klasser fik lov til at fortælle om lugtesansen, vold og nonner rundt i verden, og andre klasser fik fornøjelsen af at tjene penge og sælge kaffe, pizza, slik, fotografier og mere, og som udvekslingsstudent fik jeg lov til ikke at lave noget og bare have det sjovt, mens de andre arbejdede i standene. Jeg hjalp dog til alligevel så storsindet, som jeg nu er med, hvad jeg kunne. At rydde op.
Uden overdrivelse hvis jeg laver en fejl, behøver jeg ikke at sige andet end: "No lo sabía/jeg vidste det ikke" og se nuttet og forvirret ud. Jeg er jo udvekslingsstudenten.

Paradis, nu med kør.

Nu bevæger vi os væk skolen og endda væk fra min by ud på landet, hvor min bedstefar har en kvægfarm, jeg har besøgt flere gange, hvor familien er igang med projektet at bygge en parrilla. Til jer ikke så spansksnakkende folk, er en parrilla en grill. Frodige græsmarker, brusende flod, bjerge i baggrunden og solnedgangen i horisonten gør farmen til et af de smukkeste steder, jeg nogensinde har besøgt. Jeg har dog ikke fundet kundskabens træ derude endnu.  Udover det er de køer også ekstremt søde!

iAes er ikke et nyt appleprodukt

Selvom det lille 'i' godt kan forvirre, er iAes(Instituto Argentino de Estudios Superiores) et institut med uddannelser som turistekspert, noget med computer, madlavning og meget mere. Er det ikke tydeligt at høre, at jeg har god forstand på, hvad det er? Noget forstand bliver jeg nød til at have, for det er  ejet af mine forældre, og hvis der er noget, der skiller min by ud fra Århus udover størrelsen og renligheden og arkitekturen, og at det ligner en jungle uden for mit vindue her og ærligt talt en masse andet, er det butikkerne. Hvor størstedelen af butikkerne på strøget og supermarkederne i Århus' forstader er ejet af store firmaer, og der findes 1000 andre rundt omkring i Danmark og verdenen, er næsten alle butikker og firmaer her i byen ejet af personer, der bor i byen. Udover at give byen sådan en stor personlighed, er det også interessant for mig at være så tæt på ejerskabet af et firma og se, hvor meget tid de bruger på at promovere det og gøre det fantastisk. Jeg nyder at blive slæbt rundt i Misiones og promovere iAes med min familie, og tro mig når jeg siger, at jeg på ingen måde er ironisk. Ikke nok med at jeg altid får en vinduesplads i bilen og kan beundre landskabet, så lærer jeg også en masse, og så er det virkelig imponerende at se, hvad de har opnået med iAes. Når der er firmafester med mad fra lærerkokken, kan jeg heller ikke klage.

Sommeren er nær

Kun to uger har jeg tilbage af skolen, og så kommer den både langeventede og frygtede sommer. Tre måneder er den, over dobbelt så lang som den danske, og ifølge mine venner laver man ikke andet end at slappe af, bo i poolen og drikke masser af tereré. Samtidig vil min familie tage mig med til, hvad der muligvis er et af de smukkeste steder i verden, vandfaldene ved Iguazú. De vil også tage mig med til Brasilien, hvilket for dem ikke er meget anderledes end, hvis vi danskere tog en ferie til Tyskland, men selvom jeg har været i Brasilien før, er det så vildt, at jeg skal tilbage, og jeg glæder mig, som et barn glæder sig til jul!

Siesta 

Siestaen er en tid fra middag til midt eftermiddag hver dag, hvor Argentina næsten står stille. I respekt af solen holder folk sig typisk indendøre og sover som tidsfordriv, hvilket har givet dem vanen at sove næsten hver dag, så selv når vejret er køligt, skal der lige tages en lur. Dette er tilfældet for de fleste argentinere men ikke alle. Det er det blandt andet ikke den nye argentiner, der har slået sig ned i byen for et år. Jeg har flere gange taget en lur men i stedet for at vågne op med fornyet energi, vandrer jeg rundt i huset som en zombie den følgende time og kan ikke sove om aftenen. Derfor har jeg måtte finde ud af, hvordan jeg kan tilbringe siestaen, når frokosten er spist, opvasken af taget, og min familie sover.
Indtil videre nyder jeg tiden at skrive, læse, have lidt kontakt med det danske folk og slappe af, og selvom det er hårdt at stå op klokken seks hver morgen, er det dejligt at få fri klokken tolv og have så meget af dagen tilbage til at være produktiv. Det er noget, jeg helt sikkert vil savne, når gymnasiets sene tider byder sig. Den bekymring undertrykker jeg dog for nu og fokuserer på at leve i nuet og nyde denne fantastiske oplevelse.

En lille afslutning

Det var en opdatering på, hvad der sket i mit argentinaliv den seneste tid, og hvad der sker lige for tiden, hvilket også indbærer masser af hygge med dejlige venner, fester i stor stil, familiefrokoster med saftigt, grillet kød under palmetræer, utallige smukke solnedgange, friske morgener og morgenkaffe, tropenætter, myg, nye tanker og nye følelser, skønhed, fantastiske mennesker, solbriller, grønne horisonter, koncerter, festivaler of forestillinger, latter, friske brusebade, en smule savn og ren lykke.
Besos Karen.

P.s. Her kommer lige lidt billeder til jer, der synes læsning er for kedeligt: