Sådan ser de fleste af mine siestaer ud. Sol, palmer, kaffe, en god bog og så lunter vores tre katte og ene hund altid rundt på terrassen og holder mig med selskab. Jeg låner mine elskede bøger af en mexicansk/amerikansk kvinde, der bor 10 minutter fra mit hus, som jeg er blevet overraskende tæt med, da hun er omkring 70 år, men hun har masser at gode historier at fortælle, og så har hun en ret god smag i bøger. T.C. Boyle er blevet en ny yndlingsforfatter.
Sådan ser mit toilet ud, når jeg tager et bad. Det kan godt være, at vi ikke har noget badekar, men det stopper mig ikke for at tænde nogle hyggelige stearinlys og sætte noget godt musik på, når jeg tager et brusebad. Det er blevet et lille aftenritual for mig.
Jeg kommer sådan til at savne denne vidunderlige, lille fyr på billedet nedenunder. Ikke at Peter og Jens Christian ikke er nogle skønne brødre, men de har altså ikke sådan et kært ansigt, som den smilende dreng, der er blevet så glad for sin nye storesøster. Jeg brød også isen godt med en LEGO-brandbil, og nu hvor mine forældre er taget til Europa, har jeg ekstra ansvar for at denne gut(og mine to mindre søstre naturligvis) har det godt, hvilket kun gør mig glad, da det betyder, at jeg tilbringer endnu mere tid med ham.
Med denne ene måned tilbage er mit hoved lidt af et rod, så det var skønt at snakke med denne fantastiske pige. Kan man finde bedre at snakke om udveksling med end en anden udvekslingsstudent? Skype er opfundet med udvekslingsstudenter i tanke, og jeg beundrer de studenter, der tog af sted inden skype(og internettet for den sags skyld).
Flodpromenaden - det er det bedste at have Sydamerikas anden største flod løbende kun 2 kilometer fra sit hus!
For et par dage siden på en af mine små vandringer opdagede jeg dette magiske sted ved floden Paraná. En lille strand gemt væk under træerne med perfekt udsigt over solnedgangen. Det ultimative sted at finde fred med stilheden, den lune sol mod huden, en let brise og så fin natur.
Solnedgangen over Paraná










