Argentinsk jul med fyrværkeri, plastisktræer og 30 grader

Her kommer det store juleindlæg, selvom det nok ville være større, hvis det var en argentinsk udvekslingsstudent, der skrev om den danske jul, for hold op hvor er danskere smaskforelskede i julen. I Argentina betragter de mere julen som en gammel ven, der kommer til byen. Ja, der skal der være lidt forberedelse, og når den ankommer, skal der da også være en lækker middag og en lille fest, men i Danmark er det næsten en konkurrence om at imponere julemanden med flest pebernødder og det højeste træ. Min pointe er, at julen ikke fylder så meget her i Argentina, og det har været specielt at være her i løbet af den lille juletid.

I løbet af december har butiksvinduerne været dekoreret med falske grangrene draperet i halvmåner med julekugler klistret på og et lille juletræ, af plastik naturligvis, i hjørnet, og der er blevet bagt småkager i form af hjerter, juletræer og stjerner med smag af kanel, krydderier og chokolade, men der har ikke været julekalender i tv’et, intet nedtællende kalenderlys og ingen æbleskiver eller pakkeleg.

Derfor blev jeg glad, da jeg modtog en pakke fra min danske familie og fik den hentet to timer væk i provinshovedstaden lillejuleaften. I pakken var der var en chokoladejulekalender og glanspapir, så mine søstre, min mor og jeg fik flettet julehjerter, mens vi spiste discountchokolade fra lille Danmark. Min søster på 12 gjorde noget helt fantastisk, ualmindeligt imponerende og bare noget af det sejeste, der er sket i 2014: Hun lærte at flette en julestjerne kun med danske instruktioner og lidt billeder, for jeg var skam til ingen hjælp. Jeg holdt mig til julehjerterne. Det kan godt være, at julestjerner er små fætre men de er også nogle komplicerede fætre, og jeg ser det som en storslået bedrift.

Jeg har ikke været i mit normale julehumør i løbet af denne december, men det betyder ikke, at jeg ikke har haft en skøn måned og en dejlig jul med julefilm på spansk, kanel i min kaffe og musik fra Pyrus(som jeg fandt på spotify), alt imens jeg har vandret rundt i shorts og klipklapper. Min danske familie er måske en smule skuffede over, at jeg ikke har savnet dem mere den sidste måned, men det er de nok også glade for på samme tid.

Inden vi forlader den 23. december og fortsætter til juleaftensdag, vil jeg give et shout-out til de to mænd, der arbejdede på posthuset og på trods af, at jeg manglede nogle papirer og kom en smule for sent, gav mig min pakke, og jeg skulle kun betale ca. 35 kroner. Pakken var skøn, og det var en fornøjelse at sætte tænderne i et marcipanbrød igen, læse nogle søde breve, få lidt af den danske jul i det argentinske hjem og åbne nogle ikke så mystiske gaver. En bog kan ikke skjule sig i indpakningspapir.

Der flettes julehjerter og julestjerner med stor koncentration. Der er dog stadig mere glanspapir tilbage, og det kunne være sjovt at se, om julehjerterne også kommer frem næste år.

Dansk julepynt på det argentinske juletræ. Jeg synes, vores to kulturer ser smukke ud sammen, når det gælder julepynt i hvert fald. Jeg er ikke sikker på, vinterjakker i 30 graders varme og shorts i snevejr ville ende godt, men nu snakker jeg også kun fra det nordlige Argentinas perspektiv. 

Den 24. december var en af de bedste dage. Den startede ud som en hver anden: For folk rundt i byen betød det arbejde, og for mig betød det morgenmad(chokolade) i stuen med min mor og søstre og lidt julegavejagt inden siestaen. Jeg købte mine julegaver den 22. december, og jeg syntes, at jeg var sent ude. Siestaen var også som enhver anden: Afslapning i huset med frokost, hyggesnak og aircondition. Det var også i siestaen, hvor jeg skypede med min danske familie, og de fik vist mig juleanden og det dækkede bord. Efter siestaen skulle de sidste gaver købes, og så var der den store gaveindpakningsfest ved spisebordet, der varede til klokken ni om aftenen. 

Som i kan se på deres smil, var alle rigtig glade for at se mig, og så var der JC.

Så var det endelig tid til at tage det finere tøj på og tage op til bedstemor og bedstefar, hvor julemiddagen skulle holdes. I Danmark har vi mange traditioner, og der er ikke den store variation mellem husene, da de fleste spiser risalamande og danser om juletræet(som argentinerne griner en smule af men på den gode måde), men i Argentina er der mange forskellige fejringer. Nogle dækker bord, som kommer præsidenten på besøg, høj julemusik og masser af forskellige retter mad, mens andre(som min familie) har en rolig aften med gode samtaler, et lille træ, en rød dug og et par stearinlys på bordet. Under en stjerneklar himmel spiste vi god asado(grillet kød) med kartoffelsalat og palmito, hvilket er, hvis jeg da har forstået det ret, en frugt i toppen af palmetræets stamme. 
Da klokken var halv tolv, og vi havde spist færdig, blev børnene sendt ud i nabolaget for en kort stund, og imens gemte de voksne gaverne under det lille plastisktræ. Da de små kom tilbage, blev der råbt: "Julemanden har været her!" på spansk selvfølgelig, og alle børnene løb hen til træet. Inden længe flød det med gavepapir, legetøjsfigurer og slik på gulvet. Jeg fik den sødeste T-shirt med engelsk skrift på, og selvom over halvdelen af trøjerne her er korrekte med deres engelsk, slipper fejl igennem, og de havde ikke undgået min nye T-shirt, hvilket nu kun gør mig endnu mere glad for den. Så er den rigtig argentinsk! Jeg har også fået det lille arbejde at oversætte det engelske, der dukker op på tøjet her, så min familie og venner er sikre på, at de ikke går rundt med nogle dumt på trøjen. Så fik jeg også en pakke argentinsk slik fra min ene bedstemor og en kaffekop fra den anden. De har lært for længe siden, at jeg er afhængig af kaffe, og jeg drikker det konstant på trods af det varme klima. 
Så slog klokken tolv, brag lød fra alle vegne, og fyrværkeri oplyste himlen. Jeg var blevet advaret om fyrværkeriet, men hvad jeg ikke vidste var, at på trods af middagen og gaveåbningen, er det ikke den 24. men den 25. hvor det er jul i Argentina, og der blev gået en runde med kindkys og "Feliz Navidad!" 
Derefter var der stor fest i byens centrum for alle, der havde lyst(primært de unge) med masser af fest og druk. Jeg var ikke med til denne store fest, da jeg havde en hyggelig, rolig jul med familien, men nytårsaften vil der være endnu mere fyrværkeri og endnu mere fest, og jeg regner bestemt med at følges med mine veninder ind i det nye år. 

Den 25. december blev tilbragt på min bedstefars kvægfarm med asado endnu en gang, badning i floden hvor jeg havde glemt min bikini og måtte springe i floden i mine shorts og T-shirt, lidt fiskeri som ikke blev til nogen fisk og til sidst afslapning i havestole under træernes skygge med pan dulce(sødt brød man spiser masser af i løbet af julen), øl og cider.

Jeg fik også skypet den 25. med disse skøre, smukke hoveder, hvor jeg fik lov til at se det bedste fra Peters mandelgave(en Anton Berg-chokoladeæske) gå til min hoverende far. Jeg fik dog lavet den aftale, at for hvert lille marcipanbrød han spiser, skal han købe mig et stort, så jeg synes, at jeg vandt mandelgaven helt uden af være der. 

Sådan tilbragte jeg min jul i år, og det var fantastisk! Jeg følte mig straks hjemme i dette hus med denne skønne familie, og det er ikke første gang, at jeg sover uden min familie i det næste værelse, og skolen her er helt sikkert anderledes fra friskolen, men med så mange skoledage har jeg skam vænnet mig til den argentinske skolegang. At tilbringe jul i et andet land, efter jeg faktisk kun har haft 15 juleaftener i lille Danmark, var noget helt specielt, selvom traditionerne er mange flere i DK, og til alle jer der har ønsket mig glædelig jul: Jeg har haft en rigtig glædelig jul, og det håber jeg, at alle jer danskere også har haft, selvom sneen kom nogle timer for sent. 
Det var alt for denne gang - vi ses i det nye år!

Hverdag

Det er vist til at være tid til endnu en opdatering på bloggen. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke har de store nyheder, og min forklaring på det er ganske simpel men også en smule filosofisk, så jeg håber, at jeg ikke keder dig de næste to minutter, hvor jeg fortæller dig hvorfor.
Udveksling er nemlig en fantastisk måde at rejse på men meget anderledes end at tage på skiferie til de franske alper en uge eller byferie til Barcelona i to. På udveksling befinder jeg mig nemlig det samme sted et helt år, hvilket betyder, at jeg får en fantastisk forståelse for Argentina og dets kultur, som jeg ikke ville få ved at vandre rundt i Buenos Aires et kort stykke tid, men det betyder også, at alle de nye oplevelser og vilde eventyr er blevet til normale øjeblikke og almindelige stunder. Jeg bliver ikke længere distraheret af hver eneste palme, jeg ser, og skoleuniformen får mig ikke længere til at føle, at jeg befinder mig i en film. Selvom jeg stadig holder af at gå ture i min by, vandrer jeg ikke længere rundt som en savlende hund ved hundemadssektionen i supermarkedet, og jeg begynder at kunne finde ud af dansetrinene til festerne. Jeg har fået mig en hverdag hernede, og det er endnu mere fantastisk end at se obelisken i Buenos Aires for første gang.

Siden jeg har vist jer obelisken i et tidligere indlæg, vil jeg nu fortælle jer lidt om, hvordan min hverdag har set ud de seneste tre uger:
Først og fremmest har jeg fået sommerferie. Jep, til jer der skulle have glemt det, er jeg på den anden side af ækvator, og mens i pakker her ind i vinterjakker og næsten bliver kvalt af striktørklæder, kommer vi tættere og tættere på de fyrre grader hernede. Der er faktisk sket det, at med ekstrem varme om dagen og aircondition om natten, for uden kan jeg ikke sove, er jeg blevet syg. Jeg havde fem trælse dage med al for høj feber og mange lægebesøg, og nu er ondt i halsen og en stoppet næse også ved at være en del af min hverdag. Jeg prøver at skrue ned på mit airconditionforbrug, men jeg er bange for, at jeg er blevet afhængig. I det mindste er det ikke cigaretter.
At være lidt sløj har dog ikke stoppet mig for at have gode samtaler over tereré med mine venner, frokoster og ture til Misiones smukke, grønne bakker med familien, en fest med tøserne og en masse fodboldkampe(alle vundet skal det lige nævnes) men desværre få fodboldtræninger, da argentinere nogle gange er som lotteriet, når det gælder aftaler og tidspunkter: For det meste taber du og som en en-aftale-er-en-aftaledansker venter på personer, der aldrig kommer, men en gang i mellem vinder du. Det skal dog også siges, at jeg nyder spontaniteten her. Så nyder jeg naturligvis også ferien med at slappe af i poolen, læse gode bøger, drikke iskaffe og nyde de små øjeblikke som den livsnyder, jeg nu er.

Det var alt for denne gang. Med jul, nytår, tur til Brasilien og tur til Bariloche i fremtiden, kommer der snart et nyt indlæg igen og et efter det og et efter det. For nu vil jeg ønske jer en glædelig jul og godt nytår!

Chau chau!

Får tordenvejr virkelig fjerdepladsen?

For ikke så lang tid siden postede jeg et indlæg, hvor jeg fortalte om de 5 bedste ting ved Argentina eller i hvert fald ved min provins(for Argentina er som sagt et ret stort land). Fjerdepladsen gav jeg til tordenvejrene, og selvom jeg skrev, jeg havde en god forklaring, var den alligevel ikke god nok til at konkurrere med andre fantastiske ting som tereré, himlen(smukkere solopgange findes ikke - se for jer selv i slutningen af indlægget) og asado(grillkød) med familien i weekenderne. Alligevel hører tordenvejrene hjemme på fjerdepladsen af en grund, som jeg ikke kunne forklare dengang men som nu er tydelig.

I Danmark de få gange vi har tordenvejr og strømafbrydelser, kommer de typisk hver for sig, men her i min by kan de godt lide at holde sammen. Når vi oplever en strømafbrydelse i Danmark, sker den samme ting i de fleste hjem: hele familien sidder sammen i et fællesrum. Sønnerne kan ikke spille play-station, døtrene kan ikke være på facebook, og forældrene kan ikke se tv-avisen. Jeg underskylder for generaliseringen, og jeg er sikker på, mange laver andre ting, men i forstår hvad jeg mener: Familien samles i et rum og hygger, mens de venter på, at strømmen kommer tilbage uden distraktioner fra elektrisk udstyr, og det samme sker skam her i Argentina.
Hver gangen strømmen er gået, når solen er gået ned, hvilket sker på grund af et voldsomt tordenvejr, samles mine søstre, min lillebror, mine forældre og jeg i stuen, og det er den tid, der har fået mig til at give fjerdepladsen til tordenvejrene, for selvom jeg sidder i et rum med nogle mennesker, jeg kun har kendt i tre måneder, og de voldsomme lyn brager udenfor, føler jeg mig hjemme. Jeg føler, jeg sidder i mit hjem med min familie, og det uhyggelige vejr skræmmer mig ikke, for jeg er et trygt sted.

Jeg har gjort et stort nummer ud af de argentinske solnedgange og med god grund, men selvom de banker den danske himmel, kan de ikke måle sig med argentinske solopgange: