Hverdag

Det er vist til at være tid til endnu en opdatering på bloggen. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke har de store nyheder, og min forklaring på det er ganske simpel men også en smule filosofisk, så jeg håber, at jeg ikke keder dig de næste to minutter, hvor jeg fortæller dig hvorfor.
Udveksling er nemlig en fantastisk måde at rejse på men meget anderledes end at tage på skiferie til de franske alper en uge eller byferie til Barcelona i to. På udveksling befinder jeg mig nemlig det samme sted et helt år, hvilket betyder, at jeg får en fantastisk forståelse for Argentina og dets kultur, som jeg ikke ville få ved at vandre rundt i Buenos Aires et kort stykke tid, men det betyder også, at alle de nye oplevelser og vilde eventyr er blevet til normale øjeblikke og almindelige stunder. Jeg bliver ikke længere distraheret af hver eneste palme, jeg ser, og skoleuniformen får mig ikke længere til at føle, at jeg befinder mig i en film. Selvom jeg stadig holder af at gå ture i min by, vandrer jeg ikke længere rundt som en savlende hund ved hundemadssektionen i supermarkedet, og jeg begynder at kunne finde ud af dansetrinene til festerne. Jeg har fået mig en hverdag hernede, og det er endnu mere fantastisk end at se obelisken i Buenos Aires for første gang.

Siden jeg har vist jer obelisken i et tidligere indlæg, vil jeg nu fortælle jer lidt om, hvordan min hverdag har set ud de seneste tre uger:
Først og fremmest har jeg fået sommerferie. Jep, til jer der skulle have glemt det, er jeg på den anden side af ækvator, og mens i pakker her ind i vinterjakker og næsten bliver kvalt af striktørklæder, kommer vi tættere og tættere på de fyrre grader hernede. Der er faktisk sket det, at med ekstrem varme om dagen og aircondition om natten, for uden kan jeg ikke sove, er jeg blevet syg. Jeg havde fem trælse dage med al for høj feber og mange lægebesøg, og nu er ondt i halsen og en stoppet næse også ved at være en del af min hverdag. Jeg prøver at skrue ned på mit airconditionforbrug, men jeg er bange for, at jeg er blevet afhængig. I det mindste er det ikke cigaretter.
At være lidt sløj har dog ikke stoppet mig for at have gode samtaler over tereré med mine venner, frokoster og ture til Misiones smukke, grønne bakker med familien, en fest med tøserne og en masse fodboldkampe(alle vundet skal det lige nævnes) men desværre få fodboldtræninger, da argentinere nogle gange er som lotteriet, når det gælder aftaler og tidspunkter: For det meste taber du og som en en-aftale-er-en-aftaledansker venter på personer, der aldrig kommer, men en gang i mellem vinder du. Det skal dog også siges, at jeg nyder spontaniteten her. Så nyder jeg naturligvis også ferien med at slappe af i poolen, læse gode bøger, drikke iskaffe og nyde de små øjeblikke som den livsnyder, jeg nu er.

Det var alt for denne gang. Med jul, nytår, tur til Brasilien og tur til Bariloche i fremtiden, kommer der snart et nyt indlæg igen og et efter det og et efter det. For nu vil jeg ønske jer en glædelig jul og godt nytår!

Chau chau!