Første skoledag

Endelig kom min første skoledag! Fantastisk, utrolig, spændende, interessant, surrealistisk hvor-var-det-specielt, skete-det-virkelig, mega fed oplevelse! Der er både godt og dårligt at fortælle. Hvad siger i til, at vi starter med det dårlige og gemmer det bedste til sidst?

Fysiktime eller glotime?

Spansk. Det går bedre og bedre, og jeg forstår mere for hver dag. I dag formåede jeg endda at have en laaang samtale med min abuelo(bedstefar) om krig, USA som stormagt og mange andre emner med svære ord og komplicerede forklaringer. Han stod for det meste(90 procent) af snakkeriet, men jeg forstod det hele… sådan da.

Sådan gik det dog ikke i skolen. Lærerne snakker alt for hurtigt med svære ord og om emner, jeg ikke kender til, så i løber af teknologi- og computertimen, geografi og fysik måtte jeg sidde og glo, mens de andre tog notater. Til gengæld har jeg den perfekte undskyldning for, hvorfor jeg ikke kan lave mine lektier! ;) Selvfølgelig lærer jeg spansk inden så længe og på trods af et par hårde slag af det spanske i skolen, skal jeg nok holde hovedet højt og fortsætte med at lære hver eneste dag.

Nu videre til det sjove!

Hvis skolen var Paris, ville jeg være Eiffeltårnet

Jeg ankom tidligt klokken syv mandag morgen uden den fjerneste ide om hvilken klasse, jeg skulle være i eller hvilke timer, jeg skulle have. Derfor blev jeg en smule panikslagen, da den ældste halvdel af skolens elever(secundaria) placerede sig i rækker i skolegården. Jeg blev stående ved siden af viceskoleinspektøren, mens det argentinske flag blev hejst med en gammeldags melodi i baggrunden. Siden det er en katolsk skole, skulle eleverne da lige høre Herrens ord, inden de gik til time, men de skulle da også præsenteres for deres nye skolekammerat. Alle. Øjne. På. Mig.

Sådan fortsatte det også i begge frikvarterer. Jeg ville bøje mig ned for at binde mit snørebånd for derefter at rejse mig og blive mødt af utallige stirrende blikke. Selvfølgelig er de bare nysgerrige, og alle er så venlige og imødekommende. I sidste time blev jeg inviteret ind i en af klasserne over mig, hvor de satte sig i en cirkel omkring mig og kastede det ene spørgsmål i hovedet på mig efter det andet. Spørgsmål lige fra ”How is the weather in Denmark?” til ”Do you like rock music?” Med spørgsmålene kom også invitationer til fester og engelsksamtaler på et lokalt engelskinstitut, anmodninger om brugernavne på de sociale medier og et par selfies. Jeg mødte også gode venner af min værtssøster Melina, der lige nu er på udveksling til Letland.

Anden skoledag, da klokken ringede til det første frikvarter, råbte en gruppe komplet fremmede piger efter mig og bad mig om at holde frikvarter med dem, hvor det igen væltede ind med spørgsmål og invitationer til en klasserejse, der endnu ikke er planlagt.

Naturligvis tager jeg al den nysgerrighed og opmærksomhed med et smil, og det er så dejligt, at de er så imødekommende, men det er også meget overvældende. Jeg har ikke engang været her i en uge, og jeg har allerede flere planer, end jeg kan overskue. Men hey: Det er så skønt! Jeg er så glad her, jeg stortrives, og min værtsfamilie er så dejlig.

School uniform is the new black

Jeg har endnu ingen billeder af min herlige skoleuniform - at hive kameraet frem, når man skal op klokken seks og møde klokken syv, er ikke det første, man tænker på – men indtil de kommer, kan jeg give en lille beskrivelse:

Der er en mørkeblå nederdel med hvid skjorte og blåt slips, hvide sokker der ikke må være ankelsokker, sorte sko(man må dog selv vælge hvilken slags) og blå joggingbukser med matchende T-shirt og sweater. Meget traditionel, meget nydelig. Selvom jeg foretrækker at gå i mit eget tøj, er det rart ikke at skulle bruge tid på at vælge hvilket tøj, man skal have på om morgenen.

Epilog

Hver dag er en oplevelse, og jeg har simpelthen ikke tiden til at fortælle jer det hele, så jeg håber, at denne lille skolegodbid er god nok for jer. Inden jeg siger farvel, kan jeg hurtigt tilføje, at kold mate giver dig mavekramper, og jeg har fået 44 myggestik på benene(jeg har talt). Det var alt for nu – håber alt er vel i Danmark.

Hasta luego!

Smukke Buenos Aires og min skønne værtsfamilie

Det er kun tre dage siden,  jeg skrev sidst, men der er sket så meget, så jeg bliver nød til at skrive igen. Det er ikke kun, fordi jeg elsker at skrive; det er en nødvendighed.

Buenos Aires

Min tid hos Julia og Carlos var skøn men også kort, og efter en enkel nat måtte jeg sige farvel til dem. Jeg pakkede min kuffert endnu engang og tog med YFU koordinatoren Maricruz ind til YFU kontoret i downtown Buenos Aires, hvor jeg var så heldig at få en rundvisning af en af de frivillige.

Buenos Aires er en utrolig smuk by med arkitektur fra både Italien, Frankrig og Spanien naturligvis, men man kan samtidig se det sydamerikanske. På rundvisningen fik jeg set en masse af de berømte steder som obelisken, Plaza de Mayo, Casa Rosada og Caminito, hvor der danses tango på caféerne og alle husene er røde, gule, grønne, lilla og blå. Jeg havde en helt vildt hyggelig dag med masser af sol og varme. Over 20 grader og alligevel gik folk rundt i lange bukser. Det er vel deres eneste lejlighed til at bruge dem her om vinteren, når sommeren byder på over 30 grader. Ja, det er vinter hernede og over 20 grader.

Obelisken 

Plaza de Mayo med Casa Rosada(presidentens bolig) i baggrunden

Jaaa, der var noget med denne hvide bygning, men helt ærligt kan jeg overhoved ikke huske hvad...

Puente de la Mujer

Billeder fra Boca og Caminito

Min nye familie

Da rundturen var overstået, og solen var gået ned, mødte jeg min værtsfamilie for første gang. Alle udover den lille dreng på tre, der er i min kommende hjemby. Selvom de ikke snakker engelsk, har vi stadig formået at kommunikere rigtig fint, og de er så søde. Overraskende nok er det den yngste pige på ni, jeg bedst kan forstå. Hun snakker altid langsomt og bruger ikke svære ord: Det er dejligt. Nu vil jeg dog ikke være helt beskeden, for det går skam bedre og bedre med spansk.

Lige nu bor vi i en hyggelig lejlighed i Buenos Aires tæt på Plaza Italia, indtil den ældste datter skal af sted til Letland på udveksling fredag. Vi nyder at se byen, gå i boghandler(modsætning til min danske familie) og lære hinanden at kende. Det er skønt!

Alligevel kan jeg nu ikke vente til at komme til min by, se mit hjem og starte i skole, hvor jeg skal bære uniform. Blå nederdel, hvid skjorte og blåt slips. Det skal der nok komme nogle skønne billeder ud af.

Fra venstre til højre: Melina, Adriana, Valeria, Celina og Pablo

Hasta luego!

Mit første indlæg fra Argentina

Jeg har nu været i Argentina i hvad… tre dage, og jeg har nydt hvert eneste sekund. Jeg vil ikke kede jer med den lange flyvetur, så lad mig kort sige, at det gik fint med at skifte fly i Paris, og på den 14 timer lange flyvetur kunne man se en film med Johnny Depp, så jeg var i himlen… bogstavelig talt.

Orienteringen

De første dage er gået med en orientering i Buenos Aires, hvor jeg har mødt resten af de fantastiske YFU udvekslingsstudenter, der har valgt at tage til Argentina. 56 er vi fra hele verden. Studenter fra Tyskland, Frankrig, Italien, Thailand, Sydafrika, USA, Findland, Norge, Sverige, Estland, Holland og flere endnu. Den første dag sad vi med vores telefoner i akavet tavshed, og den sidste dag flød snakken og grinene.

Vi legede en masse lege, sang nogle sange, lærte om kulturchok, sprogbarriere og lærte, at argentinere kindkysser, når de hilser, mange sover til middag, og alle elsker nationaldrikken mate(som jeg nok kommer til at elske på et tidspunkt) og Dulce de Leche(som jeg allerede elsker), som er en slags argentinsk Nutella. Jeg har forresten også fået en ny livret: Empanados!

Dag nr. 2 fik vi besøg af et par professionelle tangodansere(der skal være med i verdensmesterskabet i Buenos Aires om ikke så længe), der viste os showtango, tango saloon, en tango med tørklæder, en tango der hed noget med marengo og et par stykker til. Alt for mange navne til at jeg kan huske dem, men om et år har jeg nok lidt mere forstand på nationaldansen. Jeg kan måske endda et par trin!

En aften skulle alle udvekslingsstudenterne præsentere deres land, så de fik alle lov til at smage danskernes yndlingsslik: Lakrids. Skandinaverne, finderne og tyskerne kunne lide det, men de andre var mindre begejstrede. Alligevel forsvandt det halvandet kilo lakrids vi gav på to dage, og det var altså piratos og andet stræk lakrids. Vi viste ingen barmhjertighed.

Selvom jeg glædede mig til at komme til min værtsfamilie, var orienteringen en dejlig oplevelse, hvor jeg fik chancen til at vende mig lidt til omvæltningen, forbedre mit spanske og tilbringe tid med de søde, dejlige og skønne YFU frivillige og udvekslingsstudenter.

Bagerste bænk, venstre: En tysk pige, der godt kan lide lakrids.

Bagerste bænk, højre: En pige fra Schweitz, der også kan lide lakrids.

Forreste bænk: Amerikansk pige fra Michigan, der skal være i Argentina i et halvt år. 

På bænken: En fodboldspiller fra Tyskland

Bag ved: En dreng fra Sydafrika, der spiller rugby og vandpolo og kan sige ”Rød grød med fløde.”

Bare jeg ikke bliver tyk!

Jeg havde hørt rygter derhjemme om, at man godt kunne tage godt på ved at være på udveksling i Argentina. Jeg troede nu ikke helt på det, men nu er sagen en anden. Hernede elsker de kager og naturligvis Dulce de Leche, og med de mange retter de spiser både til frokost(almuerzo) og aftensmad(cena), kan jeg sagtens se, hvorfor man lige pludselig ikke kan passe sine gamle jeans længere. Jeg må hellere passe på, selvom de frivillige fra YFU flere gange har fortalt os: ”Don’t worry about the food. Getting fat is really irrelevant.” Jeg vil nu holde fast i at spille fodbold, finde løbeskoene frem og nøjes med én mad med Dulce de Leche til morgenmad.

Dulce de Leche, det argentinske Nutella, der forhåbentlig ikke kommer til at sidde en masse af på mine hofter om et år, men jeg kan ikke love noget. 

Mit første argentinske hjem

Dagen, hvor jeg skulle af sted, fik jeg et opkald af YFU, hvor en frivillig fortalte mig, at jeg skulle bo i Buenos Aires hos forældrene af en koordinator for YFU Argentina de første to-tre dage, fordi min værtsfamilie skal sende deres datter på udveksling til Letland. Fantastisk! Så ville jeg få chancen for at se Buenos Aires.

Parret, jeg bor hos, hedder Julia og Carlos, og de er ualmindelig søde og venlige. Julia snakker en anelse engelsk, men de snakker næsten udelukkende spansk til mig, og de er meget tålmodige. Så har de har den sødeste labrador! Huset er stort og nydeligt. Der er marmorgulv i opholdsstuen,  gangene, køkkenet og på badeværelserne, fine møbler, blomster og pynt. Meget sydeuropæisk men det er jo ikke for ingenting, at man kalder Argentina, for de mest europæiske land i Sydamerika. Mit værelse er så skønt, og jeg har endda mit eget badeværelse – det kunne jeg godt vende mig til.

Jeg har introduceret Julia og Carlos for Anton Berg marcipanbrød, og det var en succes! Jeg viste dem også mit gigantiske Argentinaflag og min matchende kasket, og de var så begejstrede, at de tog et billede.

Til vores første frokost sammen fik vi empanados(yes!), kød, tomatsalat med løg, ristet toast og til dessert en slags Dulce de Leche gele med ost. De har et tv i køkkenet, hvor vi spiste, og der var både NCIS: LA, Criminal Minds og Fast and Furious eller hvad den film nu hedder, selvfølgelig på spansk. I morgen kommer der Pirates of the Caribbean!

Billeder fra mit nuværende hjem:

Lidt argentinsk kultur

Jeg har naturligvis lang vej igen, men jeg har fået et mindre indblik i den argentinske kultur, og jeg vil gerne dele min viden med jer:

Jeg har fortalt jer, at de elsker mate, men hvor tit drikker de det? Jeg kan fortælle, at de frivillige i løbet af orienteringen gik rundt med den samme, specielle kop og en termokande med kogende vand hele tiden og skiftes til at drikke. Ja, af samme kop. Mate er en social drik her, som man typisk drikker med venner og familie.

Videre til maden: De spiser meget! Dog ikke til morgenmaden. De venter til frokosten ved to-tiden og aftensmaden, som i løbet af orienteringen har været halv ni.

De elsker fodbold, og mens vi danskere er lidt tilbageholdende og holder fingrene for os selv, krammer argentinerne tit, har armene om hinanden, og at de kindkysser, når de møder fremmede, siger jo også en hel del.

De elsker at feste og danse, men det er slet ikke som danskere. De går typisk i byen klokken tre om natten og kommer hjem, når solen står op, og de danser typisk i par. Det gælder om ryste rumpen og bevæge fødderne næsten lige så meget som stepdansere.

En lille afslutning

I morgen skal jeg ind til downtown Buenos Aires for at se, hvad der får alle turisterne til at strømme til, og jeg glæder mig! Det er en meget eksklusiv chance kun for mig, fordi min værtsfamilie ikke er klar til at tage imod mig, og man skal jo se på det positive, hvilket overhoved ikke er svært i denne situation.

For at berolige mor, far, bedsteforældre og farmor skal det siges, at jeg har det super godt, og jeg er helt vildt glad hele tiden. I skal kun bekymre jer om, om jeg overhoved kommer tilbage igen. Ej, det er bare for sjov, i er da i mine tanker.

Det var alt for nu, og hvis man kender mig ret, så går der nok ikke så forfærdelig lang tid, inden et nyt indlæg dukker op på siden, hvis jeg da kan få Wi-Fi. Det er lidt svære at finde hernede.

Hasta luego(slå det op)!