Mit første indlæg fra Argentina

Jeg har nu været i Argentina i hvad… tre dage, og jeg har nydt hvert eneste sekund. Jeg vil ikke kede jer med den lange flyvetur, så lad mig kort sige, at det gik fint med at skifte fly i Paris, og på den 14 timer lange flyvetur kunne man se en film med Johnny Depp, så jeg var i himlen… bogstavelig talt.

Orienteringen

De første dage er gået med en orientering i Buenos Aires, hvor jeg har mødt resten af de fantastiske YFU udvekslingsstudenter, der har valgt at tage til Argentina. 56 er vi fra hele verden. Studenter fra Tyskland, Frankrig, Italien, Thailand, Sydafrika, USA, Findland, Norge, Sverige, Estland, Holland og flere endnu. Den første dag sad vi med vores telefoner i akavet tavshed, og den sidste dag flød snakken og grinene.

Vi legede en masse lege, sang nogle sange, lærte om kulturchok, sprogbarriere og lærte, at argentinere kindkysser, når de hilser, mange sover til middag, og alle elsker nationaldrikken mate(som jeg nok kommer til at elske på et tidspunkt) og Dulce de Leche(som jeg allerede elsker), som er en slags argentinsk Nutella. Jeg har forresten også fået en ny livret: Empanados!

Dag nr. 2 fik vi besøg af et par professionelle tangodansere(der skal være med i verdensmesterskabet i Buenos Aires om ikke så længe), der viste os showtango, tango saloon, en tango med tørklæder, en tango der hed noget med marengo og et par stykker til. Alt for mange navne til at jeg kan huske dem, men om et år har jeg nok lidt mere forstand på nationaldansen. Jeg kan måske endda et par trin!

En aften skulle alle udvekslingsstudenterne præsentere deres land, så de fik alle lov til at smage danskernes yndlingsslik: Lakrids. Skandinaverne, finderne og tyskerne kunne lide det, men de andre var mindre begejstrede. Alligevel forsvandt det halvandet kilo lakrids vi gav på to dage, og det var altså piratos og andet stræk lakrids. Vi viste ingen barmhjertighed.

Selvom jeg glædede mig til at komme til min værtsfamilie, var orienteringen en dejlig oplevelse, hvor jeg fik chancen til at vende mig lidt til omvæltningen, forbedre mit spanske og tilbringe tid med de søde, dejlige og skønne YFU frivillige og udvekslingsstudenter.

Bagerste bænk, venstre: En tysk pige, der godt kan lide lakrids.

Bagerste bænk, højre: En pige fra Schweitz, der også kan lide lakrids.

Forreste bænk: Amerikansk pige fra Michigan, der skal være i Argentina i et halvt år. 

På bænken: En fodboldspiller fra Tyskland

Bag ved: En dreng fra Sydafrika, der spiller rugby og vandpolo og kan sige ”Rød grød med fløde.”

Bare jeg ikke bliver tyk!

Jeg havde hørt rygter derhjemme om, at man godt kunne tage godt på ved at være på udveksling i Argentina. Jeg troede nu ikke helt på det, men nu er sagen en anden. Hernede elsker de kager og naturligvis Dulce de Leche, og med de mange retter de spiser både til frokost(almuerzo) og aftensmad(cena), kan jeg sagtens se, hvorfor man lige pludselig ikke kan passe sine gamle jeans længere. Jeg må hellere passe på, selvom de frivillige fra YFU flere gange har fortalt os: ”Don’t worry about the food. Getting fat is really irrelevant.” Jeg vil nu holde fast i at spille fodbold, finde løbeskoene frem og nøjes med én mad med Dulce de Leche til morgenmad.

Dulce de Leche, det argentinske Nutella, der forhåbentlig ikke kommer til at sidde en masse af på mine hofter om et år, men jeg kan ikke love noget. 

Mit første argentinske hjem

Dagen, hvor jeg skulle af sted, fik jeg et opkald af YFU, hvor en frivillig fortalte mig, at jeg skulle bo i Buenos Aires hos forældrene af en koordinator for YFU Argentina de første to-tre dage, fordi min værtsfamilie skal sende deres datter på udveksling til Letland. Fantastisk! Så ville jeg få chancen for at se Buenos Aires.

Parret, jeg bor hos, hedder Julia og Carlos, og de er ualmindelig søde og venlige. Julia snakker en anelse engelsk, men de snakker næsten udelukkende spansk til mig, og de er meget tålmodige. Så har de har den sødeste labrador! Huset er stort og nydeligt. Der er marmorgulv i opholdsstuen,  gangene, køkkenet og på badeværelserne, fine møbler, blomster og pynt. Meget sydeuropæisk men det er jo ikke for ingenting, at man kalder Argentina, for de mest europæiske land i Sydamerika. Mit værelse er så skønt, og jeg har endda mit eget badeværelse – det kunne jeg godt vende mig til.

Jeg har introduceret Julia og Carlos for Anton Berg marcipanbrød, og det var en succes! Jeg viste dem også mit gigantiske Argentinaflag og min matchende kasket, og de var så begejstrede, at de tog et billede.

Til vores første frokost sammen fik vi empanados(yes!), kød, tomatsalat med løg, ristet toast og til dessert en slags Dulce de Leche gele med ost. De har et tv i køkkenet, hvor vi spiste, og der var både NCIS: LA, Criminal Minds og Fast and Furious eller hvad den film nu hedder, selvfølgelig på spansk. I morgen kommer der Pirates of the Caribbean!

Billeder fra mit nuværende hjem:

Lidt argentinsk kultur

Jeg har naturligvis lang vej igen, men jeg har fået et mindre indblik i den argentinske kultur, og jeg vil gerne dele min viden med jer:

Jeg har fortalt jer, at de elsker mate, men hvor tit drikker de det? Jeg kan fortælle, at de frivillige i løbet af orienteringen gik rundt med den samme, specielle kop og en termokande med kogende vand hele tiden og skiftes til at drikke. Ja, af samme kop. Mate er en social drik her, som man typisk drikker med venner og familie.

Videre til maden: De spiser meget! Dog ikke til morgenmaden. De venter til frokosten ved to-tiden og aftensmaden, som i løbet af orienteringen har været halv ni.

De elsker fodbold, og mens vi danskere er lidt tilbageholdende og holder fingrene for os selv, krammer argentinerne tit, har armene om hinanden, og at de kindkysser, når de møder fremmede, siger jo også en hel del.

De elsker at feste og danse, men det er slet ikke som danskere. De går typisk i byen klokken tre om natten og kommer hjem, når solen står op, og de danser typisk i par. Det gælder om ryste rumpen og bevæge fødderne næsten lige så meget som stepdansere.

En lille afslutning

I morgen skal jeg ind til downtown Buenos Aires for at se, hvad der får alle turisterne til at strømme til, og jeg glæder mig! Det er en meget eksklusiv chance kun for mig, fordi min værtsfamilie ikke er klar til at tage imod mig, og man skal jo se på det positive, hvilket overhoved ikke er svært i denne situation.

For at berolige mor, far, bedsteforældre og farmor skal det siges, at jeg har det super godt, og jeg er helt vildt glad hele tiden. I skal kun bekymre jer om, om jeg overhoved kommer tilbage igen. Ej, det er bare for sjov, i er da i mine tanker.

Det var alt for nu, og hvis man kender mig ret, så går der nok ikke så forfærdelig lang tid, inden et nyt indlæg dukker op på siden, hvis jeg da kan få Wi-Fi. Det er lidt svære at finde hernede.

Hasta luego(slå det op)!