Oldefars paradis

Jeg vil præsentere jer for et af mine yndlingssteder ikke bare i Argentina men i verden. Det er et sted, hvor du aldrig kan blive i dårligt humør, fordi det bare er så smukt. Midt inde i et stort areal med utallige grantræer, palmetræer og bare træer, frodige bakker, rød jord, eksotiske blomster, græssende køer og små floder bor min oldefar i den skønneste, lille, turkise hytte med en terrasse indrammet af potteplanter med forfriskende skygge og smuk udsigt. Der er ingen Wi-Fi, næsten intet telefonsignal, og det er det perfekte sted til at flygte fra nutidens teknologiske afhængighed.

Jeg har tilbragt de seneste dage med at befinde mig dette sted, og tiden er gået med at lave så simple ting som bare at sidde og snakke i timevis med tereré eller mate naturligvis, sove siesta under åben himmel på marken, spise god mad og masser af karameller, hvilket er en af argentinernes favoritter, når det gælder slik, gåture, og næste gang jeg skal derhen, må jeg hellere huske en bog.

I kender nok alle udtrykket ”Et billede siger mere end 1000 ord”, og det bliver normalt opfattet som, hvad jeg synes er en fornærmelse overfor ord. At et billede er en bedre måde at præsentere en historie eller et budskab, men jeg mener, at folk, der bruger det udtryk, er for dovne til at læse de mere end 1000 ord. Alligevel får i en bunke billeder af dette paradis, og det er ikke fordi, jeg kalder jer dovne. Det er mig, der er for doven, for lige nu sidder jeg udenfor i skyggen af et træ på min terrasse, og på trods af skyggen er der stadig over 30 varmt, og jeg har en stor lyst til at sove siesta.

Inden jeg smutter og overlader jer til billederne, har jeg lige en sidste ting at sige. Jeg startede denne blog med tanken om, at få personer ville følge med i den. Personer som mine forældre selvom der ikke kom til at stå noget noget, de ikke ville høre over skype. Mine bedsteforældre ville nok også være glade for at kunne se, hvad deres barnebarn har gang i på den anden side af jorden, og få venner ville måske følge med en gang imellem, hvis de kunne tage sig sammen til at ”læse”. Bloggen har dog gået hen og fået sig et overraskende antal læsere. Jeg lover, at jeg nok skal lade vær med at lade al den berømmelse stige mig til hovedet, men det er en god mulighed for at spørge, om i har nogle spørgsmål. Om der er noget, i gerne vil have, at jeg skriver lidt om. Jeg skriver jo bloggen 50 procent for jer. 40 procent måske. Resten er bare fordi, jeg elsker at skrive.

Hvis i har et eller andet, i vil spørge om eller vide, er i velkomne til at tage kontakt igennem kommentarfeltet, facebook, mail eller en af de 100 kommunikationsplatforme vi har i dag.

Nu kommer billederne til alle jer, der er trætte af at læse, og til jer der ikke er trætte af at læse, så er Jordens Søjler er en fantastisk bog!

Feliz año nuevo/Godt nytår!

2015 startede med et brag og ikke på grund af fyrværkeri men tordenvejr. En storm ramte min by den sidste dag af året 2014, men det kommer jeg til. Først vil jeg ønske alle sammen et rigtig godt nytår, og så vil jeg begynde at fortælle om min nytårsdag under palmerne. 

Jeg havde en fantastisk hyggelig dag med familien. Ingen arbejde, ingen skole, ikke noget som helst uden for huset andet end et par ture til købmanden for at købe ind til den lækreste dessert. I huset slappede vi af med airconditionen tændt, så film, drak mate og kaffe, legede kokke i køkkenet og udvekslede nytårstraditioner. Jeg fandt den klassiske "90 års fødselsdag" på YouTube og viste min familie, hvad vi danskere ser i tv'et hver eneste år. Sketchen var naturligvis et hit, og man behøver ikke at forstå, hvad der bliver sagt for at forstå, hvad der sker. Dronningens nye nytårstale måtte jeg være foruden, så jeg fandt den gamle fra sidste år. Så skypede min familie naturligvis med deres datter, der lige nu er på udveksling i Letland, og jeg fik også skypet med den skøre Ovesen-familie, der naturligvis fandt en måde at give mig lidt dansk nytårsstemning sammen med et billede, de nok vil forstryde:

Min nytårsaften startede først, da i danskere allerede var inde i det nye år. Klokken 20.00 argentinsk tid sad jeg ved spisebordet med en kop kaffe og en notesbog, mens i drak champagne og begyndte for alvor at fyre krudt af. 

Tid blev det til at fejre nytåret med god mad og godt selskab, og da i var lidt over en time inde i det nye år, sad jeg og spiste waldorffsalat, det møreste kød, bagt gås med bacon og palmitosalat med mine forældre, skønne søskende og min YFU-repræsentants familie, siden hun er en rigtig god ven af min mor. Jeg fik fortalt om den danske nytårsmiddag, og lige pludselig havnede snakken på mine mange søskende, og det er altid sjovt at se folks reaktion, når de finder ud af, at jeg er trilling. Endnu sjovere er det at vise et billede af mig, der står imellem Peter og JC, der begge er over et hoved højere end mig. Og vi er alle blonde!

Vi gemte desserten til efter midnat og tilbragte den sidste time i 2014 med at vandre rundt i byen, fyre fyrværkeri af og lege med knaldperle på størrelse med en bordtennisblod, man kunne kaste igen og igen og igen. Vi fik også tændt nogle stjernekastere, som er mit yndlings… er det overhoved fyrværkeri? Lad mig bare sige, at jeg elsker de store raketter, men de slår ikke de små, yndige stjernekastere. 

Modsat hvad jeg er van til med de danske nytårsaftener, hoppede jeg ikke ind i det nye år med nedtælling og masser af mennesker. Lige pludselig var det bare 2015, og vi gav hinanden kindkys og krammere og blev indendøre i ly for regnen, der var begyndt at slå hårdt ned og skælnede igennem raketbrag og tordenbrag, mens vi drak champagne og spiste den lækreste chokoladedessert.

Klokken halv to blev jeg kørt til en vens hus, hvor vi havde planer om at tage på en lokal klub for at fejre det nye år. Normalt vrimler det med folk i kirkeparken nytårsaften, men regnen var for voldsom, og vejret holdt også mig og tre veninder indendøre i to timer, mens vi ledte efter nogle, der kunne køre os til klubben, selvom den kun lå få gader væk. Vi fordrev tiden med at snakke om året, der gik og grine af mig, der fik et chok hver gang, tordenbragende var for høje.

Klokken 03.45 ankom vi til klubben, og så skulle der danses og festes og fejres! Siden det var nytårsaften, og regnede forhindrede folk fra at feste udenfor, var der så mange mennesker på klubben, at gå blev til mase, og dans blev til rygbrydning med fremmede, imens der blev drukket og røget, og da jeg kom hjem klokkem kvart i syv, da solen var stået op, stank jeg af røg, og uanset hvor meget jeg elsker mine nye læderstøvler, var det en befrielse at tage dem af efter 10 timer.

Jeg har haft et fremragende  nytår, og i år gav jeg mig for første gang tid at tænke over året, der gik, og det har virkelig været fantastisk! Jeg afsluttede friskolen med dejlige karakterer, og jeg har været i seks forskellige lande, fire nye, men det mest fantastisk ved 2014 er naturligvis udveksling. Jeg er så lykkelig her i Argentina med min skønne familie og fantastiske, nye venner, og jeg glæder mig til at se, hvad 2015 har at byde på!

Inden jeg siger farvel, får i lige nogle billeder af pebernødsbagning. Det kan godt være, at den 24. var overstået, men det er da aldrig for sent at dele lidt kultur. Specielt ikke når den kultur smager helt vildt godt!