Oldefars paradis

Jeg vil præsentere jer for et af mine yndlingssteder ikke bare i Argentina men i verden. Det er et sted, hvor du aldrig kan blive i dårligt humør, fordi det bare er så smukt. Midt inde i et stort areal med utallige grantræer, palmetræer og bare træer, frodige bakker, rød jord, eksotiske blomster, græssende køer og små floder bor min oldefar i den skønneste, lille, turkise hytte med en terrasse indrammet af potteplanter med forfriskende skygge og smuk udsigt. Der er ingen Wi-Fi, næsten intet telefonsignal, og det er det perfekte sted til at flygte fra nutidens teknologiske afhængighed.

Jeg har tilbragt de seneste dage med at befinde mig dette sted, og tiden er gået med at lave så simple ting som bare at sidde og snakke i timevis med tereré eller mate naturligvis, sove siesta under åben himmel på marken, spise god mad og masser af karameller, hvilket er en af argentinernes favoritter, når det gælder slik, gåture, og næste gang jeg skal derhen, må jeg hellere huske en bog.

I kender nok alle udtrykket ”Et billede siger mere end 1000 ord”, og det bliver normalt opfattet som, hvad jeg synes er en fornærmelse overfor ord. At et billede er en bedre måde at præsentere en historie eller et budskab, men jeg mener, at folk, der bruger det udtryk, er for dovne til at læse de mere end 1000 ord. Alligevel får i en bunke billeder af dette paradis, og det er ikke fordi, jeg kalder jer dovne. Det er mig, der er for doven, for lige nu sidder jeg udenfor i skyggen af et træ på min terrasse, og på trods af skyggen er der stadig over 30 varmt, og jeg har en stor lyst til at sove siesta.

Inden jeg smutter og overlader jer til billederne, har jeg lige en sidste ting at sige. Jeg startede denne blog med tanken om, at få personer ville følge med i den. Personer som mine forældre selvom der ikke kom til at stå noget noget, de ikke ville høre over skype. Mine bedsteforældre ville nok også være glade for at kunne se, hvad deres barnebarn har gang i på den anden side af jorden, og få venner ville måske følge med en gang imellem, hvis de kunne tage sig sammen til at ”læse”. Bloggen har dog gået hen og fået sig et overraskende antal læsere. Jeg lover, at jeg nok skal lade vær med at lade al den berømmelse stige mig til hovedet, men det er en god mulighed for at spørge, om i har nogle spørgsmål. Om der er noget, i gerne vil have, at jeg skriver lidt om. Jeg skriver jo bloggen 50 procent for jer. 40 procent måske. Resten er bare fordi, jeg elsker at skrive.

Hvis i har et eller andet, i vil spørge om eller vide, er i velkomne til at tage kontakt igennem kommentarfeltet, facebook, mail eller en af de 100 kommunikationsplatforme vi har i dag.

Nu kommer billederne til alle jer, der er trætte af at læse, og til jer der ikke er trætte af at læse, så er Jordens Søjler er en fantastisk bog!