Mit sidste indlæg (2 uger tilbage)

Dette bliver mit sidste blogindlæg, hvilket betyder, at det bliver et filosoferende, melankolsk og trist et af slagsen. Jeg sidder på den lokale café med palmer udenfor vinduet og byens bedste kaffe ved min side, der koster mindre end et glas vand på de danske caféer, og det er kun en af de mange ting, jeg kommer til at savne ved Argentina.

Mit primære fokus er at nyde den sidste tid her, men mine tanker vandrer ofte til Danmark, og hvad der venter mig på lille stykke land er masser af herlige ting som besøg af gamle udvekslingsstudenter, gensyn med venner og familie og en ny skole, men der venter mig også gentagelsen af det samme, dumme spørgsmål(jeg undskylder, hvis jeg fornærmer dig i denne refleksion): ”Så var det fedt?” Udadtil vil jeg være høflig, smile og svare en variation af ”Helt vildt!” med nogle detaljer, men indeni vil jeg tænke: ”JEG HAR BOET I FREAKIN’ ARGENTINA I ET ÅR OG HAFT MIT LIVS OPLEVELSE! SELVFØLGELIG VAR DET FEDT!” Jep, jeg vil råbe ad vedkommende i mit hoved men bare rolig: Jeg ved, der kun er gode intentioner med det spørgsmål, men det gør det ikke mindre irriterende. I dette blogindlæg vil jeg forsøge at tackle spørgsmålet, hvilket er svært nok i forvejen, så at skulle koge det ned til en hurtig sætning er umuligt.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvor jeg skal begynde at tackle det spørgsmål. Lad os starte blødt ud. Jeg vil savne palmerne, den farverige himmel der har en ny farve hver aften, avocadoerne der falder ned fra træerne omkring i byen, den argentinske sol, Misiones’ landskab, tereré på en varm dag og mate på en kold, eftermiddage med kaffe, pandekager og søskende, aftenener med fodblodkampe i tv og hurtig mad, dybe og inspirerende samtaler med en speciel god ven jeg har fået, de lune nætter(der dog er overstået nu, hvor vinteren er så tæt på), de farverige blomster, gadehundene der er blevet mine venner, og denne liste kunne fortsætte i lang tid. 

Okay, nu bliver det lige lidt tungere. 

Jeg kom til Argentina uden spanske sprogegenskaber og med meget lidt viden om den argentinske kultur. Alt var fremmed fra klima til mad til menneskerne, og over de seneste 10 måneder har jeg bygget et liv her, jeg skal give op lige om lidt. Jeg skal sige farvel til mine forældre, der har givet mig et hjem og tryghed i dette fremmede land. Mine søskende som jeg kan snakke dybt og ærligt med, og som har givet mig glæden af deres skønne, underholdende og farverige selskab. Jeg skal sige farvel til mine venner, der er blevet til de bedste venner over disse måneder. Venner som er skøre, sjove og vidunderlige, og jeg kan ikke forestille mig min hverdag uden dem. Jeg skal sige farvel til nogle af de mest imponerende og inspirerende mennesker, jeg har mødt.

Det blev meget tungt. Lad mig besvare et andet  spørgsmål, som jeg møder dagligt her: ”Har jeg lyst til at tage hjem?” Nej. Danmark vil altid vente på mig, men jeg vil aldrig opleve noget som udveksling igen. En del af magien ved dette år er vel, at der er en slutdato, og det er en af de ting, jeg trøster mig med, for jeg har ærlig talt ikke svært ved at forestille mig, hvordan mit liv kunne udvikle sig her. Ovenover butikkerne på den største avenue er der små lejlighederne med den bedste udsigt over bakkerne og solnedgangene. Jeg kunne leje sådan en lille en, når tiden kommer, begynde at studere og få en deltidsjob, mens jeg skriver i mit fritid og tager på oplevelser og små eventyr rundt i provinsen, der har meget mere at byde på, end hvad jeg allerede har set. Jeg har en liste med destinationer, jeg vil besøge i fremtiderne, og mange af dem befinder sig i Sydamerika, så hvis jeg boede her, ville jeg også spare de dyre flybilletter. Jeg drømmer vist lidt, men jeg kan ikke sige, at jeg aldrig vil gøre noget lignede. Nu hvor jeg har fået smag for at bo i udlandet, kunne jeg godt gå hen og blive lidt afhængig. Skidt med cigaretter og sukker, når du har ekstraordinær natur og spændende mennesker!

I Danmark er trygheden stor og vanen på samme niveau. Fast job, rutiner, stort hus, dybe rødder. I Argentina er det ikke let at have rødder. Usikre jobs og en økonomi der kan smide dig ud af dit studie og hus. Jeg hører tit historier om folk, der flytter fra sted til sted på jagt efter penge nok til at slå sig ned, hvor de har lyst, men det kan tage flere årtier, og mens mange argentinere drømmer om en mere dansk livstil, så tiltrækker den skiftende, argentinske livstil mig.

Mit år i Argentina har ikke været uden sine mere kedelige stunder, men jeg kan ærligt sige, at det har været det bedste år i mit liv fyldt med så mange utrolige oplevelser, uforglemmelige stunder, betagende syn, og bedst af alt har jeg mødt de skønneste, mest utrolige og inspirerende mennesker!

Bloggen har nu tjent sit formål. Tak for at have fulgt med i mit argentinske eventyr; jeg håber; du har nydt det, og så ses vi jo nok lige om lidt!

En måned tilbage

De kan køre en historie i nyhederne, der hedder "Den globale opvarmning går hurtigere, end vi troede",  eller jeg kan modtage et brev i morgen, der siger: "Vi er kede af at skulle meddele dig dette, men din plads på Århus Katedralskole er blevet optaget af en anden"(ja, jeg kom ind!), men de ord skræmmer mig ikke halvt så meget som disse, tre ord gør: "En måned tilbage". Jeg ved, min mor glæder sig som et lille barn til den 24. juni, men jeg er mindre begejstret. Meget mere har jeg ikke lyst til at dele om dette emne, og jeg behøver vel ikke, at fortælle hvorfor, da det ville være som at fortælle jer, hvad resultatet af 2 + 2 er. I stedet vil jeg dele lidt mere om mit uforglemmelige år, inden det slutter.

Sådan ser de fleste af mine siestaer ud. Sol, palmer, kaffe, en god bog og så lunter vores tre katte og ene hund altid rundt på terrassen og holder mig med selskab. Jeg låner mine elskede bøger af en mexicansk/amerikansk kvinde, der bor 10 minutter fra mit hus, som jeg er blevet overraskende tæt med, da hun er omkring 70 år, men hun har masser at gode historier at fortælle, og så har hun en ret god smag i bøger. T.C. Boyle er blevet en ny yndlingsforfatter.



Sådan ser mit toilet ud, når jeg tager et bad. Det kan godt være, at vi ikke har noget badekar, men det stopper mig ikke for at tænde nogle hyggelige stearinlys og sætte noget godt musik på, når jeg tager et brusebad. Det er blevet et lille aftenritual for mig.

Jeg kommer sådan til at savne denne vidunderlige, lille fyr på billedet nedenunder. Ikke at Peter og Jens Christian ikke er nogle skønne brødre, men de har altså ikke sådan et kært ansigt, som den smilende dreng, der er blevet så glad for sin nye storesøster. Jeg brød også isen godt med en LEGO-brandbil, og nu hvor mine forældre er taget til Europa, har jeg ekstra ansvar for at denne gut(og mine to mindre søstre naturligvis) har det godt, hvilket kun gør mig glad, da det betyder, at jeg tilbringer endnu mere tid med ham.  

Med denne ene måned tilbage er mit hoved lidt af et rod, så det var skønt at snakke med denne fantastiske pige. Kan man finde bedre at snakke om udveksling med end en anden udvekslingsstudent? Skype er opfundet med udvekslingsstudenter i tanke, og jeg beundrer de studenter, der tog af sted inden skype(og internettet for den sags skyld).

Flodpromenaden - det er det bedste at have Sydamerikas anden største flod løbende kun 2 kilometer fra sit hus!

For et par dage siden på en af mine små vandringer opdagede jeg dette magiske sted ved floden Paraná. En lille strand gemt væk under træerne med perfekt udsigt over solnedgangen. Det ultimative sted at finde fred med stilheden, den lune sol mod huden, en let brise og så fin natur.

Solnedgangen over Paraná

Tossede(men fantastiske) udvekslingsstudenter i Brasilien

Jeg siger det en gang til: Udvekslingsstudenter er de bedste mennesker, der findes! 
Lad mig spole lidt tilbage: I februar tog jeg på en lille rejse ned til det sydlige Argentina, hvor jeg havde en af de bedste, mest sjove, kærlige, spændende og uforglemmelige uger i mit liv, som jeg tilbragte med andre udvekslingsstudenter, jeg knap nok kendte, da jeg steg af bussen i Bariloche. Syv dage senere var vi en, stor familie, og derfor kunne jeg ikke lade vær med at hoppe på en ny, lille tur med nogle af den samme, skønne mennesker. 
Siden jeg bor så tæt på de berømte vandfald og havde besøgt dem to gange inden rejsen, lød det ikke som om, jeg ville se så meget på turen, jeg ikke allerede havde oplevet og betalt for før(indgangen til de vandfald er skam ikke lav), men ikke desto mindre var det uden tvivl det værd, da jeg fik mulighed for at bo sammen med nogle af mine yndlingsmennesker en gang til.

Tre dage før bussen ville passere min lille by, fik jeg snakket mig til en i-sidste-sekundsplads, pakket en rygsæk, og så var det afsted til Foz do Iguaçú i Brasilien. Jeg havde en skøn weekend, hvor jeg så vandfaldene fra den argentinske side endnu engang men også fra Brasiliens side, hvilket var nyt sammen med en hurtig tur til Ciudad Del Este i Paraguay, den by i Sydamerika med mest handel på det sorte marked. Gaderne var fyldt med sælgere som gaderne i Rom er oversvømmet med turister.


På trods af Argentina og Brasiliens rige natur og kultur, var det bedste ved turen at være sammen med de andre udvekslingsstudenter, dele historier og oplevelser, grine og skabe minder. 11 personer, 8 lande(Danmark, Finland, Tyskland, Østrig, Holland, Italien, Belgien og New Zealand) og et sprog(spansk). 

Sorry far men jeg kunne ikke lade vær. Jeg lover, at jeg nok skal tage dig med til vandfaldene en dag men indtil da, har lidt drilleri aldrig skadet nogle.

Kan du se de både i vandet i? Sådan en hoppede vi i og badede under et par af vandfaldene.

De har muligvis fjernet hænglåsene fra broen i Paris, men folk er kreative, og personligt er vandfaldene et smukkere sted at hænge sin kærlighed.

Vi kan ikke rigtig lide at tage seriøse billeder.

Hjemmelavet kaffe

Vi har lavet vores egen kaffe!

Takket vær YFU og min skønne værtsfamilie er en af mine mange drømme gået i opfyldelse. Du gættede det: udveksling, og for nyligt gik endnu en drøm af mine i opfyldelse. Alle ved vist godt, at jeg har et specielt forhold til kaffe, og derfor var jeg mere end begejstret, da jeg opdagede modne, røde frugter på kaffeplanten i min bedstefars have. Få modne, røde frugter. De fleste var grønne som bladene, men én kop kaffe er bedre end ingen, var min tanke, men det endte med at blive til to kopper!

Min originale plan var at lade kaffebønnerne tørre i Argentinas stegende sol, men da jeg ikke har tålmodigheden til at vente på min kaffe i tyve dage, blev de puttet i ovnen i stedet. De fik dog lidt for kort tid, og da vi lærte det, var det for sent. Skallerne var pillet af, og det næste skridt var at knuse bønnerne.

Efter de var blevet knust med brug af forskellige metoder, blev pulveret smidt i en metalkande med vand og sat over komfuret. Både huset og terrassen uden for døren blev fyldt med duften af kaffe, og forhåbningerne steg...

…men faldt igen, da kaffen var skænket, og vores rengøringspige trådte ind ad døren og troede, at vi drak te. Det smagte dog af kaffe. Svag, brændt kaffe. Heldigvis er der stadig masser af frugter på kaffeplanten, og forhåbentlig bliver nogle af dem modne, inden jeg smutter tilbage til Danmark om lidt under to måneder(jep, jeg ved, der er uhyggelig lidt tid tilbage), så jeg kan give kaffebrygningen endnu et forsøg. 

På landet

Flere udvekslingsstudenter er placeret i større, argentinske byer med flere hundredetusinde indbyggere, mens jeg bor i en lille landsby, der nærmer sig de 30.000, og i starten misundte jeg måske de andres muligheder for at gå i biografen, caféer, evt. koncerter og andre ting, man ikke kan finde i min by, men hvis jeg tager mig et kig omkring og tænker lidt, er jeg ikke bare tilfreds med min placering men ualmindelig heldig som groede firkløvere ud af ørerne på mig.
Argentina er et stort land, og naturen kan ikke defineres, da den varierer afhængig af, hvor du er, men nogle ting er smukkere end andre, vi beundrer solnedgange mere end vi kigger op på den blå himmel en solrig eftermiddag, og Misiones(min provins) er den smukkeste solnedgang.
En af mine veninder(hun er omkring 70 år, så det er lidt mærkeligt at kalde hende en veninde) fortalte mig en historie om en ung fyr fra USA, der cyklede fra toppen af Central Amerika til bunden af Sydamerika og kørte forbi Misiones, som han beskrev som den bakkede provins, og den beskrivelse er jeg fuldstændig enig med og så tilføjer jeg også lige et par ord som rød, alle nuancer af grøn, palmefyldt, og så svæver den smukkeste himmel ovenover med farvestrålende solnedgange hver aften, og nogle af mine yndlingsstunder er, når familien og jeg i weekenderne besøger bedsteforældrene, der bor på landet/i paradis. Se for jer selv: