Nu hvor i kan sige, at i har lært noget i dag(Argentina er mega stort), fortsætter vi til listen, og lad os starte med nr. 5, så der bliver opbygget lidt spænding.
Nr. 5 Passionen
Det er ikke nogen hemmelig, at Argentina er glad for fodbold, men det kom stadig bag på mig, hvordan alle ser fodbold. Der er uden tvivl mange, der ikke følger meget med i den nationale liga, men deres hjerter er stadig knuste efter afslutningen af dette år verdensmesterskab. Flere gange har jeg fortalt om, hvordan jeg var i Tyskland under finalen i Köln med det argentinske flag på ryggen som kappe og matchende kasket, og den historie er bogstaveligt blevet modtaget med klapsalver hver gang.
Samtidig elsker de deres land. De ved, at der er flere problemer at løse, men de elsker det. For ikke så lang tid siden blev det argentinske flag smidt op på en scene under en berømt artists koncert, hvor artisten sparkede det ned fra scenen, og argentinerne var vrede! Forståeligt nok men vi kan vist hurtigt blive enige om, at hvis det havde været en dansk flag, ville der ikke være en stor reaktion, hvis der overhovedet ville være en.
Nr. 4 Tordenvejret
Denne ting lyder nok som en lidt spøjs en, men jeg har en forklaring. Selvom vi danskere mærker nok til kulde og regnvejr, der varer i dagevis, oplever vi ikke meget tordenvejr. Hvis vi en dag skulle høre en smule torden og se et par lysglimt, ville det uden tvivl være et nationalt samtaleemne på skolerne og arbejdspladserne den følgende dag.
Lidt over tre måneder har jeg været i Argentina nu, og jeg har ikke tal på, hvor mange tordenvejr jeg har oplevet(vi har stadig flere dage med brændende sol, hvor man vil kunne lave spejlæg på fortovene), og det er ikke som vores tøsetordenvejr. Vi snakker regn, der larmer mere end Peter og Jens Christian ved middagsbordet, strømafbrydelser, der følger med lynene, men lynene lyser til gengæld husene op igennem vinduerne, og tordenbragene lyder som bomber. Jeg elsker det! Selvom jeg nyder livet under palmerne udenfor med en alt for høj luftfugtighed, nyder jeg de stunder, hvor jeg kan være indenfor med en kop kaffe, hygge med mine søskende og for en stund ikke føle, at jeg er i en ovn. Generelt har jeg en svaghed for regnvejr og torden, og den ekstreme størrelse af de to ting her gør, at tordenvejr er nr. 4 på min liste.
Nr. 3 Naturen
Som en beboer af flade, fladere og fladeste Danmark, er det ikke det sværeste at begejstre mig med smuk natur, men Misiones når nye højder og leger med de store drenge som Brasiliens nationalpark Chapada Diamantina og de franske alper. Åbenbart siger et billede mere end tusind ord, men da jeg har en kærlighed for ord, vil jeg gøre mit bedste for at beskrive, hvordan det ser ud:
Msiones er kendt for sin røde jord, men for mig er Misiones grøn. Kører du på de øde motorveje i provinsen, har du udsigt over et hav af grønne træer med gigantiske kroner og palmer. I min by er der ikke mange høje bygninger, og når jeg sidder på tredje sal i skolen og kigger ud af vinduerne, kan jeg se de store trækroner, der skjuler husene, og jeg føler, at jeg i en jungle.
Jeg synes også, det er værd at nævne, at solnedgangene her er ualmindelig smukke. Uden en eneste dråbe overdrivelse var bunden af himlen glødende guld en aften.
Nr. 2 Spontaniteten
Man kan vist roligt sige, at Danmark er et meget organiseret og punktligt land. Når man skal til fodbold klokken halv fem, er man der fem minutter før. Her har jeg fodbold klokken otte, og træningen begynder normalt tyve minutter over eller halv ni. I
Danmark lægger man planer for weekenden. Lørdag skal vi hjem til bedsteforældrene til frokost. Derefter køber vi ind til en middag, vi skal have med to gamle venner om aftenen, og bagefter er vi trætte og skal slappe af. Fornyligt en fredag spurgte jeg mine forældre, om vi havde nogle planer i weekenden. Det havde vi ikke rigtig, og så vågnede jeg op søndag morgen klokken ti og skulle skynde mig at klæde mig på, da vi skulle spise frokost hos mine bedsteforældre. Da vi havde spist, tog vi ud til deres kvægfarm bare et hurtigt smut for at se, hvordan det gik med et byggeprojekt, og vi endte med at blive der i flere timer. Bagefter havde vi åbenbart middagsplaner med en ven, og da vi var færdige med at spise, og klokken snart var ti, var jeg sikker på, at vi var på vej hjem, meeeen vi skulle da lige have en øl hos vennens hus inden.

Hvad jeg prøver at sige er, at selvom det er træls, at spontaniteten her i Argentina er skyld i meget ventetid for en dansker som mig, er det en spændende følelse, at hver dag kan være anderledes end planlagt og skifte retning hvert øjeblik.
Nr. 1 Folket
Vi danskere er ikke så gale, men vi kan ikke konkurrere med argentinerne, når det gælder åbenhed, imødekommenhed og nysgerrighed. Først og fremmest kindkysser de, når de møder nye mennesker. Selvom det stadig er lidt spøjst for mig, når jeg hilser på voksne mænd, er det nu en sjovere måde at hilse nye folk på end håndtryk.
Det er ærlig talt svært at beskrive, hvordan eleverne på min skole for eksempel spørger løs omkring mit liv og mit land. Til den dag i dag er flere stadig nysgerrige, selvom jeg har gået rundt på gangene i den skole i tre måneder, og når vi er ude til familiefrokoster eller frokoster med venner, keder jeg mig bestemt ikke. Folk snakker til mig, som er jeg en gammel ven, de vil indhente tabt tid med, og alle er tålmodige med mit spanske.
Argentinerne er bare dejlige mennesker!

No comments:
Post a Comment