Mit sidste indlæg (2 uger tilbage)

Dette bliver mit sidste blogindlæg, hvilket betyder, at det bliver et filosoferende, melankolsk og trist et af slagsen. Jeg sidder på den lokale café med palmer udenfor vinduet og byens bedste kaffe ved min side, der koster mindre end et glas vand på de danske caféer, og det er kun en af de mange ting, jeg kommer til at savne ved Argentina.

Mit primære fokus er at nyde den sidste tid her, men mine tanker vandrer ofte til Danmark, og hvad der venter mig på lille stykke land er masser af herlige ting som besøg af gamle udvekslingsstudenter, gensyn med venner og familie og en ny skole, men der venter mig også gentagelsen af det samme, dumme spørgsmål(jeg undskylder, hvis jeg fornærmer dig i denne refleksion): ”Så var det fedt?” Udadtil vil jeg være høflig, smile og svare en variation af ”Helt vildt!” med nogle detaljer, men indeni vil jeg tænke: ”JEG HAR BOET I FREAKIN’ ARGENTINA I ET ÅR OG HAFT MIT LIVS OPLEVELSE! SELVFØLGELIG VAR DET FEDT!” Jep, jeg vil råbe ad vedkommende i mit hoved men bare rolig: Jeg ved, der kun er gode intentioner med det spørgsmål, men det gør det ikke mindre irriterende. I dette blogindlæg vil jeg forsøge at tackle spørgsmålet, hvilket er svært nok i forvejen, så at skulle koge det ned til en hurtig sætning er umuligt.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvor jeg skal begynde at tackle det spørgsmål. Lad os starte blødt ud. Jeg vil savne palmerne, den farverige himmel der har en ny farve hver aften, avocadoerne der falder ned fra træerne omkring i byen, den argentinske sol, Misiones’ landskab, tereré på en varm dag og mate på en kold, eftermiddage med kaffe, pandekager og søskende, aftenener med fodblodkampe i tv og hurtig mad, dybe og inspirerende samtaler med en speciel god ven jeg har fået, de lune nætter(der dog er overstået nu, hvor vinteren er så tæt på), de farverige blomster, gadehundene der er blevet mine venner, og denne liste kunne fortsætte i lang tid. 

Okay, nu bliver det lige lidt tungere. 

Jeg kom til Argentina uden spanske sprogegenskaber og med meget lidt viden om den argentinske kultur. Alt var fremmed fra klima til mad til menneskerne, og over de seneste 10 måneder har jeg bygget et liv her, jeg skal give op lige om lidt. Jeg skal sige farvel til mine forældre, der har givet mig et hjem og tryghed i dette fremmede land. Mine søskende som jeg kan snakke dybt og ærligt med, og som har givet mig glæden af deres skønne, underholdende og farverige selskab. Jeg skal sige farvel til mine venner, der er blevet til de bedste venner over disse måneder. Venner som er skøre, sjove og vidunderlige, og jeg kan ikke forestille mig min hverdag uden dem. Jeg skal sige farvel til nogle af de mest imponerende og inspirerende mennesker, jeg har mødt.

Det blev meget tungt. Lad mig besvare et andet  spørgsmål, som jeg møder dagligt her: ”Har jeg lyst til at tage hjem?” Nej. Danmark vil altid vente på mig, men jeg vil aldrig opleve noget som udveksling igen. En del af magien ved dette år er vel, at der er en slutdato, og det er en af de ting, jeg trøster mig med, for jeg har ærlig talt ikke svært ved at forestille mig, hvordan mit liv kunne udvikle sig her. Ovenover butikkerne på den største avenue er der små lejlighederne med den bedste udsigt over bakkerne og solnedgangene. Jeg kunne leje sådan en lille en, når tiden kommer, begynde at studere og få en deltidsjob, mens jeg skriver i mit fritid og tager på oplevelser og små eventyr rundt i provinsen, der har meget mere at byde på, end hvad jeg allerede har set. Jeg har en liste med destinationer, jeg vil besøge i fremtiderne, og mange af dem befinder sig i Sydamerika, så hvis jeg boede her, ville jeg også spare de dyre flybilletter. Jeg drømmer vist lidt, men jeg kan ikke sige, at jeg aldrig vil gøre noget lignede. Nu hvor jeg har fået smag for at bo i udlandet, kunne jeg godt gå hen og blive lidt afhængig. Skidt med cigaretter og sukker, når du har ekstraordinær natur og spændende mennesker!

I Danmark er trygheden stor og vanen på samme niveau. Fast job, rutiner, stort hus, dybe rødder. I Argentina er det ikke let at have rødder. Usikre jobs og en økonomi der kan smide dig ud af dit studie og hus. Jeg hører tit historier om folk, der flytter fra sted til sted på jagt efter penge nok til at slå sig ned, hvor de har lyst, men det kan tage flere årtier, og mens mange argentinere drømmer om en mere dansk livstil, så tiltrækker den skiftende, argentinske livstil mig.

Mit år i Argentina har ikke været uden sine mere kedelige stunder, men jeg kan ærligt sige, at det har været det bedste år i mit liv fyldt med så mange utrolige oplevelser, uforglemmelige stunder, betagende syn, og bedst af alt har jeg mødt de skønneste, mest utrolige og inspirerende mennesker!

Bloggen har nu tjent sit formål. Tak for at have fulgt med i mit argentinske eventyr; jeg håber; du har nydt det, og så ses vi jo nok lige om lidt!