"Las cataratas" er spansk for "vandfaldene", og siden jeg er i Argentina, kan de jo kun referere til Iguazú-vandfaldene, der praktisk kun ligger lidt over en halvanden time fra mit hus, og jeg vil da være fuldstændig tosset, hvis jeg ikke besøger dette paradis mere end en gang, nu hvor jeg er så tæt på. Så tosset er jeg ikke, så for ca. en uge siden kørte jeg og familien igennem Misiones bakkede, grønne landskab, og jeg kunne drille min danske far med at tage derop en gang til.
I mit første indlæg om vandfaldene nævnte jeg lidt information om naturvidunderet, så inden de friske billeder kommer, vil jeg hurtigt nævne, at vandfaldene varierer i størrelse og udseende afhængig af vejret, og ugerne forinden den første gang havde været regnfyldte, så det var en helt anden oplevelse at se dem endnu engang, efter regnvejret havde taget en pause.