For ikke så lang
tid siden postede jeg et indlæg, hvor jeg fortalte om de 5 bedste ting ved Argentina
eller i hvert fald ved min provins(for Argentina er som sagt et ret stort land).
Fjerdepladsen gav jeg til tordenvejrene, og selvom jeg skrev, jeg havde en
god forklaring, var den alligevel ikke god nok til at konkurrere med andre
fantastiske ting som tereré, himlen(smukkere solopgange findes ikke - se for jer selv i slutningen af indlægget) og
asado(grillkød) med familien i weekenderne. Alligevel hører tordenvejrene
hjemme på fjerdepladsen af en grund, som jeg ikke kunne forklare dengang men
som nu er tydelig.
I Danmark de få
gange vi har tordenvejr og strømafbrydelser, kommer de typisk hver for sig, men
her i min by kan de godt lide at holde sammen. Når vi oplever en strømafbrydelse
i Danmark, sker den samme ting i de fleste hjem: hele familien sidder sammen i
et fællesrum. Sønnerne kan ikke spille play-station, døtrene kan ikke være på
facebook, og forældrene kan ikke se tv-avisen. Jeg underskylder for
generaliseringen, og jeg er sikker på, mange laver andre ting, men i forstår
hvad jeg mener: Familien samles i et rum og hygger, mens de venter på, at
strømmen kommer tilbage uden distraktioner fra elektrisk udstyr, og det samme
sker skam her i Argentina.
Hver gangen strømmen er gået, når solen er gået ned, hvilket sker på grund af et voldsomt tordenvejr, samles mine søstre, min lillebror, mine forældre og jeg i stuen, og det er den tid, der har fået mig til at give fjerdepladsen til tordenvejrene, for selvom jeg sidder i et rum med nogle mennesker, jeg kun har kendt i tre måneder, og de voldsomme lyn brager udenfor, føler jeg mig hjemme. Jeg føler, jeg sidder i mit hjem med min familie, og det uhyggelige vejr skræmmer mig ikke, for jeg er et trygt sted.

Jeg har gjort et stort nummer ud af de argentinske solnedgange og med god grund, men selvom de banker den danske himmel, kan de ikke måle sig med argentinske solopgange: