Det er kun tre dage siden, jeg skrev sidst, men der er sket så meget, så
jeg bliver nød til at skrive igen. Det er ikke kun, fordi jeg elsker at skrive;
det er en nødvendighed.
Buenos Aires
Min tid hos Julia og Carlos var skøn men også kort, og efter
en enkel nat måtte jeg sige farvel til dem. Jeg pakkede min kuffert endnu
engang og tog med YFU koordinatoren Maricruz ind til YFU kontoret i downtown
Buenos Aires, hvor jeg var så heldig at få en rundvisning af en af de
frivillige.
Buenos Aires er en utrolig smuk by med arkitektur fra både
Italien, Frankrig og Spanien naturligvis, men man kan samtidig se det
sydamerikanske. På rundvisningen fik jeg set en masse af de berømte steder som
obelisken, Plaza de Mayo, Casa Rosada og Caminito, hvor der danses tango på
caféerne og alle husene er røde, gule, grønne, lilla og blå. Jeg havde en helt
vildt hyggelig dag med masser af sol og varme. Over 20 grader og alligevel gik
folk rundt i lange bukser. Det er vel deres eneste lejlighed til at bruge dem
her om vinteren, når sommeren byder på over 30 grader. Ja, det er vinter
hernede og over 20 grader.
Obelisken
Plaza de Mayo med Casa Rosada(presidentens bolig) i baggrunden
Jaaa, der var noget med denne hvide bygning, men helt ærligt kan jeg overhoved ikke huske hvad...
Puente de la Mujer
Billeder fra Boca og Caminito
Min nye familie
Da rundturen var overstået, og solen var gået ned, mødte jeg
min værtsfamilie for første gang. Alle udover den lille dreng på tre, der er i min kommende hjemby. Selvom de ikke snakker engelsk,
har vi stadig formået at kommunikere rigtig fint, og de er så søde.
Overraskende nok er det den yngste pige på ni, jeg bedst kan forstå. Hun
snakker altid langsomt og bruger ikke svære ord: Det er dejligt. Nu vil jeg dog
ikke være helt beskeden, for det går skam bedre og bedre med spansk.
Lige nu bor vi i en hyggelig lejlighed i Buenos Aires tæt på
Plaza Italia, indtil den ældste datter skal af sted til Letland på udveksling
fredag. Vi nyder at se byen, gå i boghandler(modsætning til min danske familie)
og lære hinanden at kende. Det er skønt!
Alligevel kan jeg nu ikke vente til at komme til min by, se mit hjem og starte i skole, hvor jeg skal bære uniform. Blå nederdel,
hvid skjorte og blåt slips. Det skal der nok komme nogle skønne billeder ud af.
Fra venstre til højre: Melina, Adriana, Valeria, Celina og Pablo
Hasta luego!